Samuelsen går i rette med Trumps ordre: Uklog

Vi skal dømme og møde hinanden som individer, understreger udenrigsministeren efter Trump-forbud om indrejse

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

TIP OS: Bliver du ramt af indrejseforbuddet? Fortæl din historie i en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) går nu i rette med USA's præsident på Facebook.

- Trumps gruppebeslutning om at blokere folk fra bestemte lande er uklog. Vi skal dømme og møde hinanden som individer, skriver han.

Meldingen kommer, efter at Donald Trump har udstedt et midlertidigt indrejseforbud for personer fra syv overvejende muslimske lande i foreløbigt 90 dage.

Der er tale om borgere fra Syrien, Irak, Yemen, Sudan, Iran, Somalia og Libyen.

Her ses Mark Zuckerberg i 2015 sammen med sin kone Priscilla Chan på vej ind til statsmiddag i Det Hvide Hus. Foto: Manuel Balce Ceneta/AP Samfund - 28. jan. 2017 - kl. 10:23 Zuckerberg til Trump: Nu er du gået over stregen

Præsidentens træk undrer
Trumps beslutning vækker undren hos udenrigsministeren, der kalder det en 'overreaktion'.

- Jeg undrer mig over Trumps træk. Det virker som en form for symbolpolitik, som har meget hårde konsekvenser, siger han til TV2 News.

Samuelsen tilslutter sig med sin kritik blandt andet Sveriges udenrigsminister, Margot Wallström, der på Twitter har udtrykt sin bekymring over forbuddet.

- Dybt bekymret over USA's beslutning om ikke at tillade folk fra bestemte lande indrejse. Det skaber mistillid mellem folk, skriver hun.

Siden underskrivelsen fredag har der allerede været flere meldinger om borgere fra de pågældende lande, som er blevet nægtet at boarde fly mod USA.

I Egypten blev fem irakiske passagerer og en yemenit forbudt at stige på et EgyptAir-fly mod New York lørdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også det hollandske flyselskab KLM nægtede ifølge Reuters syv passagerer fra overvejende muslimske lande at flyve til USA.

Det betyder Trumps ordre

Donald Trump har underskrevet en ordre om immigration - konsekvensen af den er:

- et forbud mod indtil videre at give flygtninge fra Syrien indrejse i USA

- tre måneders forbud mod indrejser fra alle - bortset fra diplomater og andre vigtige personer - fra Irak, Syrien, Iran, Libyen, Somalia og Yemen

- fremtidige flygtninge, der tilhører et religiøst mindretal i deres hjemlande og forfølges på grund af deres religion, får fortrinsret til USA

- der sættes et lavt loft på 50.000 flygtninge i 2017

TIP OS: Bliver du ramt af indrejseforbuddet? Fortæl din historie i en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

316 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere