Samuelsens undskyldning var ikke nok: Lokalformand trækker sig i protest

Formand for partiforeningen i Liberal Alliance Thy/Mors har torsdag aften valgt at trække sig i protest mod partitoppen

For få dage siden endte drømmen om skattelettelser brat - uden Anders Samuelsen dragede skyggen af konsekvenser (Video: Jonas Olufson)

Formand for Liberal Alliances partiforening i Mors/Thy, Leo Skydt Jørgensen, har torsdag aften valgt at trække sig fra posten i protest mod folketingsgruppen på Christianborg.

Det oplyser Leo Skydt Jørgensen på sin Facebook-side.

Beslutningen sker efter et bestyrelsesmøde torsdag aften, og efter at Leo Skydt Jørgensen flere gange på Facebook i de seneste par uger har udtrykt sin utilfredshed med partitoppen.

- Man siger hele tiden et, og gør noget andet. Det er ikke særlig tillidsskabende i en tid, hvor der er råderum til at skabe en forandring, der vil noget, skrev Leo Skydt Jørgensen onsdag på Facebook.

- Partitoppen forsøger at sælge det hele som en sejr, fremfor at trække sig ud af den regering, der kun regerer på DF’s præmisser. Havde man i stedet valgt den vej, havde man udvist respekt for egne udmeldinger igennem de seneste par år, og ikke stået ydmyget tilbage med en regeringsdeltagelse, der mest af alt minder om, at man bare vil være med for at være med, lød det også.

Partiformand Anders Samuelsen erkendte onsdag, at han har begået fejl i sin kamp for lavere indkomstskat. Det skete på Facebook i en lang statusopdatering.

Dansk politik - 10. jan. 2018 - kl. 20:45 Topskvattet lægger sig ned: UNDSKYLD, UNDSKYLD!

'UNDSKYLD! Det er 100% og ene og alene mit ansvar. Jeg tager tævene og de er fortjente. Kritikken er 100% i orden.'

Baggrunden er den årelange kamp med det ene ultimative krav på skatteområdet efter det andet, som endte brat - uden Anders Samuelsen dragede skyggen af konsekvenser.

Her droppede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) den 'ambitiøse' skatteplan, som Anders Samuelsen ellers så sent som før jul lovede sine vælgere at indlede forhandlinger om efter højtiden.

'Det har ganske enkelt ikke været værdigt - og jeg beklager dybt overfor jer alle. Uden forbehold. Jeg bøjer nakken. Jeg har fejlet,' erkender Anders Samuelsen om sine virkemidler.

Artiklen fortsætter under Ekstra Bladets forside fra onsdag.

Ekstra Bladets forside forleden
Ekstra Bladets forside forleden

Undskyldningen fik imidlertid ikke Leo Skydt Jørgensen på andre tanker. Torsdag følger han op i et nyt Facebook-opslag:

- I henhold til mine tidligere udmeldinger omkring den manglende tillid jeg har til folketingsgruppen i LA, har jeg valgt at trække mig som formand for vores lokalforening og mit medlemskort i partiet vil ikke blive fornyet, og jeg vælger at være partiløs indtil videre.

Leo Skydt Jørgensens beslutning bekræftes over Ekstra Bladet af bestyrelsesmedlem i LA Thy/Mors, Uffe Kongsted, som imidlertid ikke ønsker at kommentere beslutningen.

Se også: Billede afslører: Samuelsen 'forudså' sin egen deroute

- Det må være Leo selv, der gør det, siger han til Ekstra Bladet.

Som det eneste sted i Region Nord lykkedes det under kommunalvalget i november at få et LA-medlem valgt til kommunalbestyrelsen i Thisted.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Leo Skydt Jørgensen selv.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen