Saudi-Arabien afviser at udlevere mistænkte i Khashoggi-sag

Saudisk minister kalder det 'interessant', at Tyrkiet ikke deler oplysninger, men kræver to mænd udleveret

Foto: Ritzau Scanpix/Hasan Jamali
Foto: Ritzau Scanpix/Hasan Jamali

Saudi-Arabien afviser at udlevere saudiske statsborgere til Tyrkiet i sagen om den dræbte journalist Jamal Khashoggi.

Det siger landets udenrigsminister søndag på en pressekonference.

- Vi udleverer ikke vores borgere, fastslår ministeren, Adel al-Jubeir.

I sidste uge forlangte Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at Saudi-Arabien udleverer de personer, der er mistænkt for drabet på Khashoggi i Istanbul.

Chefanklageren i Istanbul har ifølge tyrkiske kilder udsendt arrestordrer på en ledende saudisk rådgiver og vicedirektøren for en af Saudi-Arabiens efterretningstjenester.

- Jeg synes, at det er interessant, at et land, der ikke vil give oplysninger til os inden for en retlig ramme, udsteder arrestordrer, siger al-Jubeir.

Erdogan har beskyldt Saudi-Arabien for ikke at være samarbejdsvillig i efterforskningen af den opsigtsvækkende sag.

Khashoggi blev dræbt 2. oktober på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul. Her havde han indfundet sig for at få ordnet noget papirarbejde i forbindelse med sit forestående bryllup.

Saudi-Arabien har anholdt 18 personer og lovet at efterforske sagen til bunds. Men det har ikke stillet Erdogan tilfreds.

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen