Se billedet: Espersen driller Elbæk

Dansk Folkepartis næstformand ønsker Alternativt et 'groovy og crazy' landsmøde

(Foto: Privatfoto).
(Foto: Privatfoto).

Blomsterkrans i håret, potteplante i favnen, paryk og halskæde.

Det er ikke ligefrem sådan, Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, normalt optræder, men det er, hvad politikeren er iført på et billede, han søndag har lagt ud på sin Twitter-profil.

- Herfra ønskes Alternativet et groovy og crazy årsmøde..!! Kærligst S, skriver han til billedet.

Søren Espersen fortæller til Ekstra Bladet, at han var klædt ud, fordi han var til børnefødselsdag for sit barnebarn.

- Der var hippie-tema, hvor jeg også var klædt ud. Og mens jeg nu havde kostumet på, syntes jeg, at jeg lige ville sende en hilsen til Uffe (Elbæk, red.) og hans venner. Det, syntes jeg, var en meget hyggelig hilsen, siger Søren Espersen.

- Det var selvfølgelig bare for sjov, tilføjer han.

Alternativet har denne weekend holdt partiets første 'rigtige' landsmøde. Her stod den blandt andet på fællesdans med partilederen i spidsen:

Foto: Ole Frederiksen Dansk politik - 28. maj. 2016 - kl. 19:52 Se video: Uffe er vild med dans

1 af 2 (Foto: Janus Engel/Polfoto).
2 af 2 (Foto: Privatfoto).
114 kommentarer
Vis kommentarer