Annonce:
Annonce:

Senatsudvalg godkender Gorsuch som højesteretsdommer

Gorsuch er et skridt tættere på at blive højesteretsdommer. Demokraterne i Senatet i USA slår sig i tøjret

Arkivfoto: AP/Susan Walsh, POLFOTO
Arkivfoto: AP/Susan Walsh, POLFOTO
Annonce:
Følg Politik

Retsudvalget i Senatet har mandag aften dansk tid godkendt præsident Donald Trumps mand til den ledige post som højesteretsdommer, Neil Gorsuch.

Dermed sendes den endelige godkendelse af Gorsuch til afstemning i det fulde senat.

Afstemningen finder sted fredag.

Gorsuch blev godkendt af udvalget med stemmerne 11 mod ni. Det var ventet. De 11 stemmer er de republikanske medlemmer, mens de ni er demokraterne.

Der kan imidlertid komme noget mere drama på fredag, for de demokratiske senatorer forsøger at hindre, at Gorsuch bliver valgt som højesteretsdommer.

Kort før afstemningen i udvalget meddelte senator Christopher Coons, at han støtter en proceduremæssig manøvre, der skal forhale processen.

Dermed står 41 senatorer bag manøvren, der kan hindre udnævnelsen ved afstemningen fredag.

Annonce:

Men Republikanerne har også noget oppe i ærmet. Den republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, ventes at gennemtvinge en afstemning, der bekræfter Gorsuch.

Det kan ske ved, at det republikanske flertal gennemtvinger en ændring, der tillader, at højesteretsdommeren kan vælges ved simpelt flertal og ikke som nu, hvor han skal have mindst 60 stemmer bag sig.

Det er en løsning, der ofte kaldes for "den atomare mulighed".

Det er en løsning, som Donald Trump har opfordret til at bruge, hvis der skulle opstå problemer.

Der mangler en højesteretsdommer, efter at den konservative Antonin Scalia døde i februar 2016.

En højesteretsdommer sidder på livstid.

Den 49-årige Gorsuch er også konservativ, og når han er indsat, vil de konservative højesteretsdommere igen være i flertal.

I øjeblikket sidder de konservative amerikanere solidt på magten i USA.

Præsidenten er den republikanske Donald Trump, og for første gang i et årti har republikanerne også flertal i såvel Senatet som i Repræsentanternes Hus - Kongressen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

Bagholdet

Annonce:
Annonce: