SF savner Løkke-plan: Det ser kaotisk og rodet ud

Der mangler politisk lederskab i flygtningekrisen, og det ser kaotisk og rodet ud, mener SF-formand Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr savner en plan fra Lars Løkke. Foto: Lasse Kofod/polfoto
Pia Olsen Dyhr savner en plan fra Lars Løkke. Foto: Lasse Kofod/polfoto

Rod og kaos.

Sådan betegner SF's formand Pia Olsen Dyhr det politiske landskab lige nu, fordi der mangler ledelse fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Lars Løkke har undgået at handle overilet og unødvendigt hårdt, hvilket er godt, men lige nu er elastikken blevet for slap, og det ser meget kaotisk og rodet ud, siger Pia Olsen Dyhr til Ekstra Bladet.

Mens regeringen virker rådvilde ifølge SF, så er der også kaos hos politiet, som ud fra en faglig vurdering har givet de mange flygtninge, der kommer fra Tyskland, frit lejde. De fleste forventes nu at søge mod Sverige.

- Der mangler en politisk plan for, hvad vi gør, og Lars Løkke må fortælle, om der er en aftale med Sverige om at sende flygtninger over og med Merkel (Angela Merkel, Tysklands forbundskansler, red.) om at sende flygtninge tilbage, siger SF-formanden.

Lars Løkke, integrationsminister Inger Støjberg (V) og partilederne mødes klokken 10 til et møde i dag.

Løkke til vinsmagning
Lars Løkke deltog i et festligt arrangement med vinsmagning tirsdag aften - mens Danmark befandt sig i den største flygtninge-krise i nyere tid.

Tirsdag aften var Løkke til fødselsdagsfest hos italieneren Fabio Avenoso på Restaurant Fabio på Falkoner Alle på Frederiksberg.

Det skete, nøjagtig samtidig med, at hundredvis af flygtninge fra især Irak og Syrien blev tilbageholdt af politiet i Rødby og ved Padborg. Flygtningene er siden søndag strømmet til, og i dag oplyser Rigspolitiet, at 3200 er kommet til landet på tre dage.

Sangerinden Nanna Lüders har lagt dette foto af statsministeren ud på sin åbne Facebook-profil.
Sangerinden Nanna Lüders har lagt dette foto af statsministeren ud på sin åbne Facebook-profil.

På Facebook er der også billeder af statsministeren og hans frue, hvor det er tydeligt, at de har hygget sig med både vin og underholdning.

Ud over statsministerparret var der også en lang række andre gæster på gæstelisten. Herunder politikerne Lars Barfoed og Helle Sjelle, boksepromotor Hans Henrik Palm, skuespiller Casper Christensen og Isabell Friis Mikkelsen, Kasi Jesper, sangerinden Nanna Lüders og Børsens chefredaktør Niels Lunde.

Fantastisk aften
Restaurant Fabio skriver selv om arrangementet:

- Flot fest med statsminister Lars Løkke Rasmussen! Vinsmagning, modeshow, galladinner, live operamusik, after party....fantastisk aften.

Pia Olsen Dyhr vil dog ikke forholde sig til Lars Løkkes vinsmagning.

- Hvis du savner en politisk plan fra Lars Løkke, hvad mener du så om, at han tirsdag var til vinsmagning med kendisser i stedet for at finde en løsning?

- Det kommenterer jeg ikke. Det må du spørge Lars Løkke om, siger Pia Olsen Dyhr.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Lars Løkke om vinsmagningen. På Twitter har han dog givet disse svar til chefredaktør Poul Madsen.

Det fik socialdemokraternes medlem af Folketingets indfødsretsudvalg Mattias Tesfaye til at sende en spydig kommentar ud på Twitter.

Chefredaktør Poul Madsen gav igen

Og Løkke, der endnu ikke var gået til køjs ved et'tiden i nat tog til genmæle her.

27 kommentarer
Vis kommentarer