Annonce:
Annonce:

Siger farvel til 500 bankkunder efter nye krav

Næsten alle af Jyske Banks erhvervskunder, som banken har indberettet til myndighederne

Jyske Bank-topchef Anders Dam har tidligere ikke lagt skjul på, at han mener, at politikerne bør genindføre revisionspligten, som den var i 2006. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Jyske Bank-topchef Anders Dam har tidligere ikke lagt skjul på, at han mener, at politikerne bør genindføre revisionspligten, som den var i 2006. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Jyske Bank har som den eneste af de danske banker offentligt taget et opgør med politikernes regler om revisionspligt. Danmarks tredjestørste bank indførte således sidste år, at alle nye erhvervskunder skulle have en revisor involveret.

Baggrunden var en intern undersøgelse, der viste, at 622 ud af 625 underretninger, som banken havde afgivet til bagmandspolitiet, var firmaer, der ikke havde en revisor tilknyttet.

Annonce:

- Vi har indført revisorpligt for at tilføre endnu et led i Jyske Banks bidrag til bekæmpelse af hvidvask. Vi har konstateret en meget klar overrepræsentation af virksomheder uden en godkendt revisor i de underretninger, som vi i 2018 og i 2019 indsendte til SØIK. Det har vi ønsket at gøre noget ved, og fra 1. januar 2019 har vi haft et krav om, at nye kunder med et CVR-nummer skulle have en af os godkendt revisor, hvis vi ikke kender kunden godt, siger kommunikationsdirektør Erik Qvirin og tilføjer:

- Erfaringerne herfra var så gode, at vi besluttede, at det fra og med i år også kan gælde eksisterende CVR-kunder,

Artiklen fortsætter under boksen...

Fakta om revisionspligt

I 2006 blev revisionspligten ophævet for en lang række mindre virksomheder. Dermed var det ikke længere et krav, at deres regnskaber skulle revideres af en uafhængig revisor.

Formålet var at lette de administrative byrder for virksomhederne, som også kunne slippe for regningen til en revisor. Omvendt fik offentligheden ikke længere nogen advarsel, hvis et selskab f.eks. kunne være tæt på en konkurs.

I 2011 blev der lempet yderligere på kravene. Hvis en virksomheds omsætning var under 8 mio. kr. og antallet af ansatte ikke oversteg 12 kunne man f.eks. slippe for revision. Tidligere var grænsen for omsætning på 3 mio. kr.

155.000 virksomheder fravalgte i 2018 revision ifølge tal fra FSR. 60.000 selskaber har helt fravalgt revisorbistand til f.eks. at opstille regnskabet.

Han oplyser samtidig, at de nye revisorkrav for Jyske Banks eksisterende kunder har medført, at 466 kunder har valgt at forlade banken.

Dertil er 44 kunder blevet smidt ud, mens man venter på at få tilsendt tilfredsstillende materiale fra 145 kunder.

Topchef Anders Dam har tidligere ikke lagt skjul på, at han mener, at politikerne bør genindføre revisionspligten, som den var i 2006.

- Argumentet om, at lempelserne har givet erhvervslivet enorme lettelser, skal jo ses i forhold til, at man så omvendt har skabt et kæmpe hul i statskassen i form af moms og skat, som ikke bliver betalt, har han tidligere sagt til Finans.

Hvad gør de andre banker?

Nordea: 'Vi foretrækker, at vores erhvervskunder får revideret deres regnskaber, og vi opfordrer dem til at benytte vores tilbud om gratis opkobling til det digitale analyseværktøj CrediWire, der løbende giver både kunden og os overblik over virksomhedens økonomi. Men vi har ikke et krav om ekstern revision. I stedet vurderer vi virksomhederne individuelt, når de bliver kunder i banken og løbende i forhold til fx pengeoverførsler, ejerforhold og samarbejdspartnere for at sikre, at de lever op til vores kriterier.'

Sydbank: 'Vi har ikke en principbeslutning om, at alle erhvervskunder skal have revisor tilknyttet for at være kunde i Sydbank. Men hvis erhvervskunderne ikke har revisor, betyder det, at vi forholder os ekstra forsigtigt, både i forhold til kreditvurdering og sikkerhed generelt.'

Danske Bank: 'Vi overvåger løbende alle vores kunder, både de nye og dem vi har haft i mange år. Helt konkret følger vi deres transaktioner, ejerforhold og skaber overblik over samarbejdspartnere for på den måde at få øje på mistænkelig adfærd og forhindre svindel.

'Vores overvågning bliver hele tiden udviklet og forfinet. Gennem de seneste år har vi gjort rigtig meget for at sikre, at vi ikke bliver misbrugt til hvidvask og anden finansiel kriminalitet, og det er også en tilbagevendende overvejelse hos os, hvordan vi kan stramme procedurerne over for særligt de personer, vi ikke kender i forvejen og som gerne vil være erhvervskunder hos os.'

Spar Nord: Har ikke noget generelt krav - vurderer kunden individuelt.

Sparekassen Kronjylland: 'Afhængig af kundetyper og kompleksitet stiller vi krav om revision, udvidet gennemgang, review eller assistance fra godkendt revisor. Det giver en tryghed for både kunden og os, at der er professionel hjælp.'

Arbejdernes Landsbank: 'Hos os er det Ikke et generelt krav, men vil bero på en vurdering fra kunde til kunde. Der kan jo være små erhvervskunder, hvor det langt fra er nødvendigt med en revisor. Men det er naturligvis klart, at såfremt vi ikke kan gennemskue kundeforholdet, og ikke har fuldt overblik over kundens økonomiske forhold, kan vi vælge at bede om et revideret regnskab/koncernregnskab. Men som sagt – det er ikke et generelt krav.'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fedte-Frederiksen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: