Skuffet dyne-Larsen klapper kassen i: Dropper million-støtte til stort projekt

Lars Larsen var klar til at spytte ti millioner i en multiareana. Den idé er nu droppet til fordel for et svømmecenter, og det er ikke noget for dyne-Larsen

Lars Larsen ville spytte ti millioner kroner i en multiarena, men projektet er nu skudt ned af politikerne i Silkeborg Kommune. Projektet er nu blevet til et svømmecenter i stedet for, og det har erhvervsmanden ikke ambitioner om at støtte.
Lars Larsen ville spytte ti millioner kroner i en multiarena, men projektet er nu skudt ned af politikerne i Silkeborg Kommune. Projektet er nu blevet til et svømmecenter i stedet for, og det har erhvervsmanden ikke ambitioner om at støtte.

Milliardæren og grundlægger af JYSK-koncernen Lars Larsen er dybt skuffet over politikerne i Silkeborg Kommune. Projektet med en multiarena på Søholt i Silkeborg, som dyne-Larsen ville smide ti millioner kroner i, er nemlig blevet skudt ned.

Nu vil politikerne i stedet satse på et svømmecenter, og det ønsker Lars Larsen ikke at støtte.

Det skriver Midtjyllands Avis.

- En multiarena vil trække folk fra hele Danmark og måske fra udlandet også. En multiarena vil sætte Silkeborg på verdenskortet, og som jeg forstår det, vil projektet kunne finansiere sig selv. Jeg er meget skuffet over, at man har opgivet projektet, siger Lars Larsen til avisen.

Spørger man Lars Larsen, har politikerne i Silkeborg Kommune opgivet multiarenaen for tidligt, og erhvervsmanden er overbevist om, at en multiarena godt ville kunne løbe rundt i Silkeborg.

Som en ægte købmand glæder han sig dog over, at han sparer de ti millioner kroner.

Kald det for 'Jysk Museum Jorn'
Politikernes afvisning af en multiarena gør også, at Lars Larsen nu overvejer, om han skal trække støtten til et nyt Asger Jorn-museum til en halv milliard kroner.

- Det kan godt være, at det ender med, at jeg ikke vil skyde penge i et nyt museum. Jeg kan også blive en sur gammel mand. Men hvis man nu kalder museet for 'Jysk Museum Jorn', så kan det da være, at jeg vil overveje det, siger købmanden. 

Borgmester: Finansierer ikke sig selv
Til Midtjyllands Avis lyder konklusionen fra Silkeborgs borgmester, Steen Vindum (V), at det ikke giver nogen mening at sige, at en multiarena kan finansiere sig selv.

- Altså fordi Lars Larsen ville bidrage med ti millioner kroner til projektet, er det jo ikke nogen forudsætning for, at man så med et snuptag kunne finde resten af pengene, siger Steen Vindum, der vurderer, at der skal mindst 200 millioner kroner i fondsmidler til at kunne drive en multiarena uden at bruge flere penge end på svømmefaciliter.

Borgmesteren håber, at Lars Larsen vil være med til at støtte projektet, hvis der kommer en indendørs cykelbane på bordet. En projekt, som borgmesteren vurderer kan blive muligt med fondsmidler.

241 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere