Annonce:
Annonce:

Skur-skandale: Trækker sig som borgmesterkandidat

Efter en sag om en kommunaldirektørs ulovlige skur på en sommerhusgrund, har Læsøs borgmester valgt at trække sig som borgmesterkandidat

Karsten Nielsen (V) trækker sig som sit partis borgmesterkandidat ved det kommende kommunalvalg. Arkivfoto: Hans Ravn/Ritzau Scanpix
Karsten Nielsen (V) trækker sig som sit partis borgmesterkandidat ved det kommende kommunalvalg. Arkivfoto: Hans Ravn/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Borgmester på Læsø Karsten Nielsen (V) trækker sig ifølge Nordjyske som sit partis borgmesterkandidat ved det kommende kommunalvalg.

Karsten Nielsen begrunder sin beslutning med en i lokale medier meget omtalt sag om kommunaldirektør Peter Pietras, der en overgang boede i et skur på en sommerhusgrund.

- Jeg trækker mig, fordi det er mig, der får skylden for hele sagen, og jeg kan ikke leve med, at Venstre ikke stiller med det stærkeste hold til kommunalvalget, siger Karsten Nielsen til Nordjyske.

Det bliver i stedet viceborgmester Tobias Birch Johansen, som bliver partiets spidskandidat på øen.

Bedt om at nedrive skandale-skur
Sagen om skuret har fået både forvaltningschef John Andersen og kommunaldirektøren selv til at opsige deres stillinger.

Det sker, efter Nordjyske har afdækket en sag, hvor kommunaldirektør Peter Pietras har boet i et ulovligt skur på sin sommerhusgrund.

Annonce:

Han havde søgt om tilladelse til at overnatte i det 10 kvadratmeter store skur på sin sommerhusgrund, indtil han fik byggetilladelsen på plads til at kunne bygge et sommerhus.

Han erklærede sig fra start inhabil i sagen, hvorfor den blev behandlet ved Frederikshavn Kommune.

Frederikshavns Kommune gav Pietras afslag på at sove i skuret og bad ham samtidig rive det ned. Men den afgørelse faldt ikke i god jord hos kommunaldirektøren, som bad om en ny vurdering fra kommunen.

Igen fik kommunaldirektøren et afslag, og derfor måtte hans egne ansatte nu give ham beskeden. Han fik besked på, at han havde 30 dage til at rive skuret ned, og ellers ville han blive politianmeldt.

Pietras har over for Nordjyske understreget, at han ikke har overnattet i skuret siden afvisningen.

Borgmester indblandes
Det er her, borgmesteren kommer ind i billedet. Han skrev ifølge Nordjyske i en mail til forvaltningschef John Andersen, at han ville påtage sig ansvaret for, at politianmeldelsen først skulle indgives, efter Pietras kom retur fra ferie.

Annonce:

Mailen blev videresendt til en ansat hos kommunen, som stillede sig undrende over for denne besked.

Det er altså sagen, der nu har ført til, at borgmester Karsten Nielsen ikke genopstiller som borgmesterkandidat ved kommunalvalget, fordi han med egne ord får skylden for hele sagen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Man skal ikke lade sig narre af Løkke
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: