Slette-Mette indrømmer: Intet overblik over krypterede mink-beskeder

Statsministeriet kan 'ikke med sikkerhed' svare på, om embedsmænd i ministeriet har kommunikeret via krypterede beskedtjenester i minksagen

Politisk kommentator Joachim B. Olsen er sikker på, at både denne og tidligere statsministres nærmeste benytter sig af andre kommunikationsplatforme, når lokummet brænder.

Politisk kommentator Joachim B. Olsen er sikker på, at både denne og tidligere statsministres nærmeste benytter sig af andre kommunikationsplatforme, når lokummet brænder.

Der er tilsyneladende ingen i Statsministeriet, der kan svare på, om eksempelvis departementschef Barbara Bertelsen har brugt krypterede beskedtjenester som Signal og Whatsapp til at sende vigtige beskeder under minksagen.

Det fremgår af et folketingssvar fra statsminister Mette Frederiksen til formand for Liberal Alliance Alex Vanopslagh, som har spurgt, hvilke platforme der bliver brugt internt i Statsministeriet.

'Den interne skriftlige kommunikation i Statsministeriet foregår navnlig via e-mail, men SMS anvendes også. Statsministeriet kan dog ikke med sikkerhed udtale sig om, i hvilket omfang medarbejdere i Statsministeriet måtte have kommunikeret internt via andre kommunikationstjenester,' skriver Statsministeriet.

Svaret kommer, efter Ekstra Bladet har beskrevet, at både Barbara Bertelsen og stabschef Martin Justesen bruger de krypterede beskedtjenester Signal og Whatsapp.

Statsministeriet slår selv fast, at der gælder de samme regler for, at vigtige beskeder skal gemmes og journaliseres, uanset om de så er udvekslet på mail, brev eller krypterede beskedtjenester.

'I det omfang, der måtte være kommunikeret internt via andre kommunikationstjenester, bemærkes, at der også kan være pligt til at journalisere beskeder, der er sendt eller modtaget via andre kommunikationstjenester end eksempelvis e-mail og SMS.'

Artiklen fortsætter under billedet ...

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, frygter, at vigtige beskeder kan være gået tabt, fordi Statsministeriet ikke har noget overblik over, om centrale embedsmænd bruger krypterede beskedtjenester til det interne arbejde i ministeriet. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, frygter, at vigtige beskeder kan være gået tabt, fordi Statsministeriet ikke har noget overblik over, om centrale embedsmænd bruger krypterede beskedtjenester til det interne arbejde i ministeriet. Foto: Jens Dresling/Polfoto
 

'Stærkt bekymrende'
Alex Vanopslagh kritiserer Statsministeriet for ikke at kunne svare klart på, hvordan der bliver kommunikeret internt i ministeriet.

- Det er altså stærkt bekymrende, at Statsministeriet ikke har noget overblik over, hvilke kommunikationstjenester medarbejderne kommunikerer gennem. Mange danskere bruger f.eks. Messenger, WhatsApp og Signal, så det er ikke usandsynligt, at medarbejdere i Statsministeriet også bruger dem, siger Alex Vanopslagh, som påpeger vigtigheden i, at Minkkommissionen får adgang til alt materiale i sagen.

- Granskningskommissionen skal til bunds i minkskandalen. Derfor er det også helt afgørende, at kommissionen får fuld adgang til al skriftligt materiale mellem medarbejdere, som har behandlet den ulovlige aflivning af alle mink, siger han og lufter en bekymring for, om der kan være gået vigtige oplysninger tabt på de krypterede tjenester.

- Vi har desværre set, at statsminister Mette Frederiksen og ledende embedsfolk sletter sms’er, uden at de bliver journaliseret. Og det kan jeg frygte også er sket her, siger han.

22.000 siders materiale
Statsministeriet oplyser i svaret, at man har udleveret cirka 22.000 siders materiale til Minkkommissionen, 'hvoraf størstedelen af materialet er sendt via e-mail'.

Der ud over 38 medarbejderes mailbokse. Dertil kommer cirka 200 sider med sms-beskeder, blandt andet beskeder til og fra Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til dagens udgave af Ekstra Bladets podcast 'Ingen kommentarer', hvor vi tager et kritisk kig på Mette Frederiksens kritikere i mink-sagen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri