Slut med svingregion: Socialdemokratiet genvinder Region Sjælland

Heino Knudsen (S) fortsætter som formand for Region Sjælland med støtte fra SF, R og EL, skriver TV 2 Lorry

Følg Politik

Socialdemokratiets Heino Knudsen fortsætter som formand for Region Sjælland i næste valgperiode.

Det sker med opbakning fra De Radikale, Enhedslisten og SF. Det skriver TV 2 Lorry.

Dermed er der 22 mandater bag den socialdemokratiske formand. Der skal 21 mandater til at danne flertal.

Socialdemokratiet er gået frem ved regionalvalget. Partiet er blevet det største parti i Region Sjælland.

Således får partiet 15 mandater, hvilket er et mandat mere end ved det seneste valg i 2017.

På trods af dette stod det dog ikke med det samme klart, at Heino Knudsen kunne fortsætte som formand for regionen de næste fire år.

Det næststørste parti er nemlig Venstre, som har fastholdt sine ti mandater fra sidste valg. Og Jacob Jensen (V), der også er folketingsmedlem, ville gerne være formand.

Generelt er Region Sjælland den eneste af de fem regioner, som har haft formænd fra begge de store partier.

Sidste gang kom der en rød formand med hjælp fra SF, DF og Liberal Alliance.

Men denne gang er Liberal Alliance dømt ude af regionsrådet.

Heino Knudsen har dog frem mod valget sagt, at han gerne ville gøre op med Region Sjællands tid som såkaldt svingregion, fordi regionsrådet har brug for kontinuitet.

Imens har Jacob Jensen modsvar været, at han mener, at han kan gøre nogle ting bedre end den siddende formænd. Blandt andet i forhold til at sikre bedre lægedækning i regionen og at få flere kræftpatienter i behandling til tiden.

Samtidig har Dansk Folkepartis spidskandidat, Jan Herskov, meddelt, at partiet ikke vil give støtte til et flertal med rød blok.

Dermed havde Jacob Jensen også mulighed for at finde et flertal og dermed blive formand for regionsrådet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?