Sms-skandalen: 'Konstruerer underligt forløb'

Regeringen holder bevidst befolkningen for nar i sagen om mink-sms'er, siger Venstres Morten Dahlin

Statsminister Mette Frederiksen (S) kunne allerede før kommunalvalget have fortalt, at mink-sms'erne ikke kunne genskabes. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen (S) kunne allerede før kommunalvalget have fortalt, at mink-sms'erne ikke kunne genskabes. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Oppositionen er oppe i det røde felt over Mette Frederiksen og co., når det gælder statsministerens slettede mink-sms'er.

Det viser sig nemlig, at statsminister Mette Frederiksen (S) og tre topembedsfolk kunne have fortalt, at slettede sms'er i minksagen ikke kunne genskabes allerede før kommunalvalget sidste uge.

Dagen efter kommunalvalget oplyste regeringen, at de slettede sms'er ikke kunne genskabes. Og affejede spekulationer om, at man skulle have holdt på den information til efter valget.

Ekstra Bladet kan dog afsløre mandag, at Minkkommissionen har oplyst, at det stod statsministeren og de tre embedsfolk frit for at komme med oplysningen allerede 15. november - dagen før kommunalvalget.

- Jeg er ikke overrasket. Det er jo det, vi andre har sagt fra starten af. Det viser mig, at regeringen gør alt, hvad den kan, for at sandheden ikke kommer ud til danskerne, siger formanden for retsudvalget, Venstres Morten Dahlin.

- Man konstruerer underlige forløb for at holde informationen tilbage til efter kommunalvalget, siger han.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Joachim B.: - Et kæmpe problem for regeringen, at sms'er ikke kan genskabes.
 

Da regeringen dagen efter kommunalvalget meldte ud, at sms'erne ikke kunne genskabes, blev det kritiseret, og der blev spekuleret i, om det var bevidst.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) sagde, at forløbet var aftalt med Minkkommissionen, og at man derfor ingen indflydelse havde på tidspunktet.

S-ordfører: Praktiske omstændigheder

Politisk ordfører for Socialdemokratiet, Jeppe Bruus, siger, at dagens udmelding fra minkkommissionen ikke ændrer på, at regeringen ikke kunne have fortalt om mink-sms'er før onsdag.

- Mandag er der møde med minkkommissionen. Så er der praktiske omstændigheder som koordinering og setup, der gør, at man ikke kan melde noget ud før onsdag, siger han.

- Så udmeldingen fra minkkommissionen bekræfter egentlig bare, hvad jeg og Nick Hækkerup har sagt om processen. Der er ikke noget nyt i det.

Andre socialdemokrater anklagede dem, der satte spørgsmålstegn ved forklaringen, for at dyrke konspirationsteorier. Og det falder Morten Dahlin for brystet.

- At man har frækheden til at påstå, at vi, der påpegede det, skulle være konspirationsteoretikere og Trump-tilhængere, viser bare, at regeringen har et meget anstrengt forhold til sandheden.

- Det er nu sort på hvidt, at hvis regeringen havde villet, så kunne danskerne have fået denne her information før valget, siger Morten Dahlin.

Det er dog ikke kun i Venstre, at der er kritiske røster. De konservatives Rasmus Jarlov skriver på Twitter:

- Det er lidt træls, at vi har en regering, som bliver ved med at lyve, og nogle støttepartier, som accepterer det. Kernetropperne har tilsyneladende lukket øjnene for det.

Den konservative formand Søren Pape kritiserer også skandalen.

Også LA-lederen retter spørgsmål mod de radikale:

Justitsministeriet havde også reelt den mulighed, at de lod Mette f. og co, åbne kuverterne allerede fra fredag 12. november.

Proceduren i forhold til slettede sms'er og eventuel udlevering til kommissionen blev nemlig allerede clearet på et møde 8. november mellem kommissionen og Justitsministeriet.

Alligevel krævede det altså et nyt møde 15. november og præcis det samme.

De står tilbage og ligner idioter

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.