Soldater i bizar opvisning foran begejstret Kim Jong-un

Den nordkoreanske diktator var i hopla under en militærparade i hovedstaden Pyongyang tirsdag

Soldater i bizar opvisning foran begejstret Kim Jong-un

Kim Jong-Un nyder vild militærparade i Nordkorea.

Militærparader er sjældent et kedeligt syn i Nordkorea.

Normalt fremvises kampvogne, gigantiske missiler og massevis af kampklare soldater for landets diktator Kim Jong-un, men tirsdag under en selvforsvars-udstilling i hovedstaden, Pyongyang, fik den på nogle helt andre, uventede tangenter.

Her blev betonblokke i stedet smadret på soldaternes maver, jernstænger blev bøjet med de bare næver, og tagsten ødelagt af de muskuløse soldater til stor begejstring for regimets spidser på tilskuerpladserne.

Kim Jung-un har før overrasket under en militærparade ...

Soldater i bizar opvisning foran begejstret Kim Jong-un

Militære jernnæve
Ifølge det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA skulle militærudstillingen varsle især over for USA og naboen mod syd på den koreanske halvø, at man vil opbygge en militær jernnæve, som skal beskytte landet.

Den 37-årige Kim Jong-un afviste dog ved samme lejlighed, at han ønsker at gå i krig mod Sydkorea.

- Vi er ikke fokuseret på at diskutere krig med nogen. Vi vil derimod forebygge krig og bogstaveligt talt afskrække fra krig for at beskytte vores nationale suverænitet, lød det i en tale.

Artiklen fortsætter under billedet  ...

Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, lover, at han vil bygge et 'uovervindeligt' militær. Foto. STR/Ritzau Scanpix
Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, lover, at han vil bygge et 'uovervindeligt' militær. Foto. STR/Ritzau Scanpix
 

Fjenden mod vest
Alt imens Kim Jong-un var omringet af alverdens militære materiel - herunder kampvogne - anklagede han samtidigt USA for at skabe stridigheder mellem Nord- og Sydkorea.

Han understregede, at der ikke var nogen grund til ikke at tro, at USA er fjendtlig.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, har flere gange udtalt, at han er villig til at tale med Nordkorea, men han har krævet, at landet skiller sig af med deres atomvåben, før sanktionerne bliver løftet.

Det har Nordkorea indtil videre nægtet.

Kim Jong-un ynder at overvære landets mange missilaffyringer ...

Soldater i bizar opvisning foran begejstret Kim Jong-un