Annonce:
Annonce:

Spansk regering går til domstol om catalonsk afstemning

Regeringen i Madrid beder forfatningsdomstol om at erklære en ny valglov i Catalonien ugyldig

Annonce:
Følg Politik

Den spanske regering har bedt landets forfatningsdomstol om at stoppe en afstemning i Catalonien om en lovpakke, der baner vej for en folkeafstemning om løsrivelse.

- Hvad der sker i Cataloniens parlament er pinligt. Det er skammeligt, siger vicepremierminister Saenz de Santamaria.

Det er premierminister Mariano Rajoy, som har bedt retten om at blokere processen.

Den omstridte valglov ventes at komme til afstemning i Barcelona senere onsdag.

Loven ventes vedtaget, da der er flertal for løsrivelse i det regionale parlament.

I forslaget hedder det, at man skal afholde en folkeafstemning i Catalonien 1. oktober.

Planen om afstemningen har skabt en dyb kløft mellem Catalonien og regeringen i Madrid. Spaniens forfatning forbyder en sådan afstemning.

De centrale myndigheder har hele tiden gjort det klart, at de vil forhindre folkeafstemningen.

Samlingen i Cataloniens parlament har to gange tidligere forhindret den kontroversielle lovpakke. Medlemmer af oppositionen gik imod flertallet, som ønsker uafhængighed.

De fik møderne udsat ved at henvise til procedurefejl.

Cataloniens selvstyrepræsident, Carles Puigdemont, er fortaler for løsrivelse fra Spanien.

Meningsmålinger viser et lille flertal for, at Catalonien bliver i Spanien.

I 2014 holdt regionen også en folkeafstemning. Forfatningsdomstolen sagde på forhånd, at den ville være et brud på spansk lov, så Catalonien holdt en symbolsk afstemning.

Over 80 procent sagde ja til selvstændighed. Men under 40 procent af vælgerne deltog.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: