Statsministeriet mandsopdækkede landbrugspakke fra start

Et notat viser, at Statsministeriet allerede tidligt i forløbet fulgte med i landbrugspakkens tilblivelse.

(Foto: Polfoto)
(Foto: Polfoto)

Berlingske fortalte tidligere på ugen, hvordan embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet i efteråret blev indkaldt til møder i Statsministeriet for at diskutere udformningen af den landbrugspakke, der senere kostede hans miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, jobbet.

I søndagens udgave beskriver avisen så et notat, som beskriver problemerne med regeringens oplæg til landbrugspakken i forhold til gældende EU-direktiver.

Notet er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriets jurister, men er sendt via e-mail til Statsministeriet.

Lars Løkke truede med valg flere gange under regeringskrisen (Foto: POLFOTO/Tariq Mikkel Khan) Dansk politik - 31. mar. 2016 - kl. 09:06 Afsløring opklarer: Derfor var Løkke så hidsig under gyllegate

Det understreger ifølge politisk kommentator Hans Engell, at statsministeren var velorienteret om landbrugspakken hele vejen igennem forløbet.

- Derfor havde regeringstoppen også et langt større medansvar for landbrugspakken end det billede, der tegnede sig i medierne.

- Det var selvfølgelig også grunden til, at Løkke kørte sagen helt til afgrunden for at holde på Eva Kjer Hansen som minister.

- Hun havde helt åbenlyst ikke eneansvaret for et forløb, der så alligevel førte til, hun blev fældet. Hun blev regeringens syndebuk i den sag, siger han til Berlingske.

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, mener dog ikke, at Løkkes mandsopdækning af lovpakken er usædvanlig.

- Men uanset hvad kan jeg ikke se, at det skulle være et problem, at en statsminister er involveret i, hvordan hans fagministre løser deres opgaver.

- Især ikke, når det er et emne, som er meget vigtigt for regeringen, og noget, vi gik til valg på. Det kaldes lederskab, siger Ellemann-Jensen.

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere