Støjberg: Danmark tager ikke imod kvoteflygtninge

Udlændinge- og integrationsministeren har besluttet, at Danmark ikke tager imod kvoteflygtninge i 2018

En lovændring har gjort, at det er udlændingeministeren, der kan beslutte, om Danmark skal tage kvoteflygtninge. Det har Støjberg besluttet, at vi ikke skal i år. Foto: Miriam Dalsgaard
En lovændring har gjort, at det er udlændingeministeren, der kan beslutte, om Danmark skal tage kvoteflygtninge. Det har Støjberg besluttet, at vi ikke skal i år. Foto: Miriam Dalsgaard

Danmark er stadig ikke klar til at tage imod kvoteflygtninge, mener Inger Støjberg.

Derfor har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg besluttet, at Danmark ikke tager kvoteflygtninge i 2018.

- Selv om vi har fået markant bedre styr på tilstrømningen, er vi stadig i den situation, at vi kæmper med at få integreret de mange flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste år.

- På trods af at flere flygtninge er kommet i arbejde, så er der stadig for mange, der ikke forsørger sig selv. Det gælder ikke mindst for kvinderne, hvor alt for få bidrager. Derfor har jeg besluttet, at Danmark ikke skal tage kvoteflygtninge i 2018, siger Inger Støjberg i en pressemeddelelse.

Kvoteflygtninge er flygtninge, der bliver genbosat i Danmark efter aftale med FN. De fordeles efter, at de har særligt krævende sygdomme, kommer fra særlige områder eller risikerer at blive udsat for overgreb.

Danmark har ikke taget imod kvoteflygtninge i 2017 og det meste af 2016. Derfor stod vi til at skulle modtage 1500 i år.

Men en lovændring betyder, at den siddende udlændingeminister kan afgøre, om Danmark skal tage imod kvoteflygtninge. Det har Inger Støjberg besluttet, at Danmark ikke skal i år. '

Bred opbakning
Inger Støjberg har bred opbakning til beslutningen i Folketinget. Alle partier i blå blok samt Socialdemokratiet siger nej til at tage 500 kvoteflygtninge gennem FN's system, som man gjorde tidligere.

Det bakker Socialdemokratiet fortsat op om, slår S-formand Mette Frederiksen fast under Folketingets åbningsdebat torsdag. 

Det gør hun, efter at Liberal Alliances udlændinge- og integrationsordfører, Joachim B. Olsen, spørger hende til det.

- Integrationsudfordringen er stadig stor. Så til trods for et fald af antallet af asylansøgere, og til trods for at der ikke lige nu går flygtninge på Europas motorveje, så er integrationsudfordringen fortsat af en sådan karakter, at vi fastholder den position, vi har på kvoteflygtninge, siger Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet har dog talt for at tage imod en mindre gruppe af de allersvageste flygtninge med handicap. Det gælder fortsat, tilføjer Mette Frederiksen.

Opposition
De øvrige partier i oppositionen ønsker til gengæld, at Danmark igen åbner op for 500 kvoteflygtninge om året.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet blev der registreret i alt 3500 asylansøgere i Danmark i 2017. Det er det laveste antal på ét år siden 2008.

Borgerforslag.dk er der pt. 2270 danskere, der har skrevet under på, at Folketinget skal beslutte at åbne Danmark igen.

Hvad synes du?

34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere