Støjberg: Her kan Danmark bidrage til flygtningeløsning

Danmark kan mindske tilstrømning af flygtninge til EU ved hjemsendelse og hjælp i nærområde, siger Støjberg.

Følg Politik

Danmark siger blankt nej til at tage imod nogen af de 160.000 flygtninge, som EU-landene mandag skal forsøge at nå til enighed om at fordele. Til gengæld kan Danmark bidrage på andre måder.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på vej ind til mødet i Bruxelles, hvor EU-landene på forhånd står meget splittet. Tyskland, Østrig og Slovakiet har genindført grænsekontrol for at styre store menneskestrømme på vej mod nord.

- Det bliver svært at nå enighed alene om fordelingen af de 160.000 flygtninge. Jeg er ikke super optimist, selv om det ellers ligger til mig af sind, siger Inger Støjberg.

Ifølge Inger Støjberg er der forståelse for, at Danmark ikke kan være med i fordelingen på grund af det danske retsforbehold. Til gengæld kan Danmark bidrage på anden vis:

- Vi har vores forbehold, som betyder, at vi selvfølgelig ikke kan være med i den del af fordelingen af flygtninge. Men det betyder ikke, at vi ikke kan være med til oprette registreringscentre på grænsen til EU, siger Inger Støjberg.

- Vi kan også bidrage til at hjælpe i nærområder og til hjemsendelse af migranter. Der er vi et af de lande, som er gode til at få sendt tilbage, siger Inger Støjberg.

Hun er ikke sikker på, at EU-landene overhovedet når at diskutere den type løsninger, fordi fordelingen af de 160.000 flygtninge står i vejen:

- Jeg tror, det bliver svært at nå til enighed. Hvis man kigger tilbage og ser på situationen før sommerferien, så var det også svært, selv om det var et noget mindre antal, der skulle fordeles, siger Inger Støjberg.

- Nu skal i omegnen af 120.000 flere fordeles, så bliver det ikke nemt, siger hun.

De skal fordeles mellem 25 EU-lande, fordi Danmark, Storbritannien og Irland er udenfor udlændingepolitikken.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter