Støjberg stiller IKKE op til formandspost i DF

Dansk Folkepartis partisekretær fortæller, at Inger Støjberg ikke kommer til at stille op som formand

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
Følg Politik

Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg kommer ikke til at stille op som formandskandidat for Dansk Folkeparti, og hun har ikke meldt sig ind i partiet.

Det oplyser partisekretær Steen Thomsen fredag.

Fredag er fristen for at melde sig som kandidat til formandsposten i partiet. Her skal eventuelle kandidater også kunne præsentere et tilstrækkeligt antal stillere i partiet.

I en sms-besked til Jyllands-Posten har Inger Støjberg bekræftet, at hun endegyldigt har besluttet sig.

Indtil videre har fire kandidater offentligt meldt sig som kandidater. Flere i partiet har åbent inviteret Inger Støjberg til også at stille op.

Men på baggrund af en takkemail, som hun ifølge Jyllands-Posten har sendt til partiets folketingsgruppe og ansatte, og fordi hun ikke er meldt ind i partiet, konkluderer Steen Thomsen, at Inger Støjberg altså ikke er eller bliver formandskandidat.

- Det er sådan, vi tolker den takke-henvendelse, som hun har sendt til os, siger Steen Thomsen.

Tidligere har partiet også givet Inger Støjberg et jobtilbud om at arbejde for partiet. Det har hun ikke svaret på, oplyser Steen Thomsen fredag.

Dansk Folkeparti skal vælge ny formand 23. januar. Det sker, efter at formand Kristian Thulesen Dahl har meldt sin afgang.

Af de fire, der har meldt sig som mulige afløsere for Kristian Thulesen Dahl, er kun en af dem medlem af Folketinget. Det er partiets politiske næstformand, Morten Messerschmidt.

Derudover har to medlemmer af partiets hovedbestyrelse meldt sig. Det er Martin Henriksen og Merete Dea Larsen, der begge tidligere har været medlemmer af Folketinget for partiet.

Den sidste, der gerne vil være formand for Dansk Folkeparti, er Erik Høgh Sørensen, der har tidligere har siddet i partiets hovedbestyrelse.

Fristen for kandidater udløber ved midnat til lørdag.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Joachim B. Olsen havde garanteret, at Støjberg ville blive DF-formand. Han var så sikker, at han væddede sit skæg. Se ham tage konsekvensen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør ugens afsnit af Ingen kommentarer, hvor vi spørger Socialdemokratiet, hvad der skal til, før samfundet bliver genåbnet

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.