Støjberg: Vi får flygtningelejre i usikre lande

Henrik Sass ønsker australsk asylmodel i Danmark. Der arbejdes på flygtningelejre i udlandet, siger Støjberg

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, stjal en del af overskrifterne 1. maj, da han i sin tale på arbejdernes internationale kampdag sagde, at Danmark bør følge den australske asylmodel.

Den går ud på, at asylansøgere sendes til en lille stillehavsø, hvorfra deres asylsag behandles. Selv hvis de får asyl, kommer de ikke til at bo i Australien, men i et andet land, Australien har aftaler med.

Sass efterspurgte blandt andet, at regeringen skal gøre mere og adressere emnet til rådsmøder i EU-regi.

Det sker allerede, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

- Vi drøfter allerede nu meget intenst i EU-kredsen, hvordan vi sikrer vores ydre grænser.

- Det vil i min optik komme til at omfatte, at vi kommer til at bygge lejre op i det, vi må betegne som usikre tredjelande. Men der vil trods alt være tale om sikre områder i de lande, der kan være tale om, siger Støjberg.

Sass har udtalt, at han ønsker et system, hvor asylansøgning skal foregå fra FN-godkendte lejre i for eksempel Libanon og Nordafrika.

Dermed skal asylansøgere ikke kunne henvende sig ved den danske grænse. Hvis de gør det, skal de "venligt" eskorteres til den pågældende lejr, forklarede Sass mandag .

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere