Støjbergs tidligere rådgiver: Derfor går hun fri

- Kristian Jensen stak hovedet frem, og derfor var det ham, der fik hugget det af, lyder det fra Støjbergs tidligere politiske rådgiver, Mark Thorsen, om dramaet i Venstre

Et politisk forslag, der gik mod partilinjen, betød i weekenden, at tidligere næstformand i Venstre Kristian Jensen blev frataget alle sine ordførerskaber og udvalgsposter af partiformand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen.

Lørdagens chok-udmelding fra Venstre-formanden kom kort efter, at Kristian Jensen i Jyllands-Posten havde foreslået, at Venstre burde gå sammen med regeringen, de radikale og de konservative om en stor reformpakke om blandt andet skat og seniorjobordningen.

- Jeg tror, at Jakob Ellemann er af den opfattelse, at det havde nået et punkt i Venstre, hvor han blev nødt til at skære igennem og statuere et eksempel, og det kom så til at gå udover Kristian Jensen.

Sådan siger tidligere politisk rådgiver og nuværende spin-analytiker for Ekstra Bladet, Mark Thorsen.

- Der er noget i, at Kristian Jensen går ind på et domæne, som er formandens domæne. Det her med at udtale sig om et tiårigt sigte, planer med socialdemokratiet hen over midten, det er sådan noget, som normalt er forbeholdt en partiformand at gøre.

- På den anden side er det nok også den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over (...). Nu stak Kristian Jensen så hovedet frem, og så var det ham, der fik hugget det af.

Hvad med Støjberg
At det er netop Kristian Jensen, hammeren falder over, kan synes overraskende. Næstformand Inger Støjberg er nemlig gang på gang gået solo, uden at det har haft nogen synlige konsekvenser for hende.

LÆS MEGET MERE OM STØJBERGS POSITION I VENSTRE HER

Inger Støjberg mangler manpower i toppen af Venstre. Foto: Tim Kildeborg Jensen Politik Inger isoleret

Er der nogen i Venstre, der godt må, og andre, der ikke må?

- Det kunne godt se sådan ud. Jeg tror, at man skal se det på den måde, at Inger Støjberg er lidt mere kompliceret at have med at gøre.

- Dels er hun jo, modsat Kristian Jensen, valgt af landsmødet. Det er jo landsmødet, der har valgt, at hun skal være næstformand, så man kan ikke bare strippe hende for næstformandsposten, hvis man ønskede det.

- Det andet er, at Inger Støjberg med de ting, hvor hun har været på tværs med Jakob Ellemann, ikke endnu på den måde har bevæget sig ind på hans domæne. Hun har ikke været ude at mene noget om ting, der alene er en formandsret at mene noget om.

 

Venstre holder gruppemøde i dag klokken 9.15, og Ekstra Bladet følger det tæt.

229 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere