Storbritannien øjner handelsaftale med Kina efter brexit

Kina er klar til at forhandle en frihandelsaftale med Storbritannien, når briterne har sagt farvel til EU

Kina har over for Storbritanniens udenrigsminister, Jeremy Hunt, givet udtryk for, at de to lande kan begynde at diskutere en mulig frihandelsaftale, når Storbritannien har forladt EU.

Det siger Jeremy Hunt mandag på en pressebriefing i Beijing, efter at han har talt med sin kinesiske kollega.

Hunt overtog jobbet som udenrigsminister tidligere på måneden, efter at Boris Johnson sagde op på grund af regeringens position i forhandlingerne med EU om en skilsmisse - de såkaldte brexit-forhandlinger.

Og Jeremy Hunt får ifølge en måling fra Sky News sine hænder fulde med at vende indtrykket til en succesfuld afsked med EU.

I målingen, hvor 1466 repræsentative briter er blevet spurgt, svarer 78 procent, at regeringen gør et dårligt arbejde med at forhandle en aftale med EU.

Hvad angår tiden efter brexit, tror 40 procent på bedre tider, mens 51 procent frygter, det bliver værre. 35 procent tror, at landets udtræden af EU vil være godt for Storbritanniens økonomi.

Jeremy Hunt gjorde sig også bemærket ved på pressemødet at tage fejl af sine egen konges nationalitet.

I et forsøg på at forklare den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, om sit kendskab til Kina, fik han kludret i sin kones nationalitet.

- Min kone er japansk, sagde han, inden han hurtigt rettede sig selv.

- Min kone er kinesisk. Sikker en forfærdelig fejl at lave. Min kone er kinesisk og mine børn er halv-kinesiske, så de har kinesiske bedsteforældre, der bor i Xian.

Jeremy Hunt har tre børn med sin hustru Lucia Guo.

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere