Storroser Danmark igen

Endnu en gang bruger demokraten Bernie Sanders Danmark som pejlemærke i en politisk debat

Bernie lod nok en gang publikum høre sin begejstring for Danmark. Video: AP/MSNBC

I nattens debat blandt de demokratiske præsidentkandidater fremhævede Bernie Sanders endnu en gang Danmark som sit ideelle bud på, hvordan et samfund skal se ud.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Sanders er stærkt begejstret for socialisme og mener, at indførelsen af en stærk velfærdsstat lig den danske kan være med til at løse den økonomiske ulighed i USA.

- Lad os tale om, hvad der foregår i lande som Danmark, hvor de har en meget højere livskvalitet end os på mange punkter.

- Vi har socialisme for de stenrige, men robust individualisme for de fattigste.

- Når Donald Trump får 800 millioner dollars i skatterabat og tilskud til at bygge luksuslejligheder, så er det socialisme for de rige.

- Når vi skal give Walmart-ansatte tilskud til medicin og madkuponer, fordi den rigeste familie i Amerika betaler en sulteløn, så er det socialisme for de rige.

- Jeg tror på demokratisk socialisme for det arbejdende folk, ikke for milliardærer. Et sundhedssystem for alle, uddannelsesmuligheder for alle, lød det fra den 76-årige demokrat, inden han blev afbrudt af debattens ordstyrer.

Cubanske tilstande
Bernie Sanders' dundertale mod 'socialisme for de rige' blev mødt af store klapsalver fra debattens tilskuere, men flere eksperter har siden påpeget, at Sanders er en smule galt afmarcheret, når han fremhæver Danmark som eksempel på det politiske styresystem, som han drømmer om.

'Danmark har et friere marked end os. De har regeringsprogrammer, men er ikke socialistiske. Bernie vil have et system, der minder mere om Cuba', lyder det for eksempel fra den politiske analytiker Caleb Hull i Twitter-opslag til hans knap 100.000 følgere.

Også kandidaten Michael Bloomberg, der i øvrigt blev udråbt som den store taber af nattens debat, langede ud efter Sanders' plan.

- Den er er latterlig.

- Vi kommer ikke til at smide kapitalismen ud. Det har vi prøvet. Andre lande prøvede ligeledes. Det blev kaldt kommunisme, og det virkede bare ikke, forsøgte den tidligere New York-borgmester sig, inden han dog blev mødt af buhråb fra salen.

Michael Bloomberg under nattens debat. Foto: Mark Ralston Politik - 20. feb. 2020 - kl. 08:16 Vinderchancer kollapset: Katastrofe-nat for Bloomberg

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det er ingen hemmelighed, at Bernie Sanders har en stor forkærlighed til Danmark og socialistisk styre. Her har han besøg af Socialdemokratiets Dan Jørgensen til en snak om socialisme og dansk velfærd. Video: Bernie Sanders VT

Dan Jørgensen ser frem til, at Danmark i den kommende tid får en masse positiv omtale i USA, efter Bernie Sanders har annonceret, at han vil være præsident i 2020. Foto: Dan Jørgensen/Facebook Politik - 19. feb. 2019 - kl. 22:10 Jubler over Bernie: Sanders bliver vigtig for Danmark

430 kommentarer
Vis kommentarer