Svarer igen: - Burde holde sin kæft

Barack Obama har været hård i sin kritik af Trumps håndtering af coronaviruskrisen, men nu svarer en af Trumps støtter igen

Obama og Trump er ikke de eneste, der er stødt sammen under coronakrisen. Her et sammenstød mellem Trump og CBS-journalisten Weijia Jiang under corona pressemøde. Foto: AP

- Jeg synes, at Obama burde holde sin kæft.

Sådan lyder den hårde besked fra Republikanernes flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, til Barack Obama.

Den forhenværende amerikanske præsident kritiserede i weekenden Donald Trumps håndtering af coronavirus, som Barack Obama ifølge CNN kaldte for en kaotisk katastrofe i en privat samtale med tidligere kolleger i Det Hvide Hus.

- Situationen havde været skidt, selv med verdens bedste regering, men det er en kaotisk katastrofe, når tankegangen er 'hvad kan jeg få ud af det', sagde Barack Obama og henviste til det kommende præsidentvalg i november.

Men det mener Mitch McConnell er helt uden klasse at komme med den slags udtalelser.

- Jeg synes, at Obama burde holde sin kæft. For at være ærlig, så synes jeg, at det er en lille smule uden format at kritisere en administration, der afløser dig.

Artiklen forsætter under billedet ...

Donald Trump og Barack Obama i forbindelse med Trumps indvielsesceremoni i januar 2017. Arkivfoto: Rob Carr/AP
Donald Trump og Barack Obama i forbindelse med Trumps indvielsesceremoni i januar 2017. Arkivfoto: Rob Carr/AP
 

- Du havde din chance. Du var der i otte år, og jeg mener, at Bush-traditionen om ikke at kritisere din afløser, er en god tradition, siger han i et Youtube-interview med Donald Trumps kampagnerådgiver og svigerdatter, Lara Trump.

Obamas kritik blev givet i forbindelse i et 30 minutter langt møde med personer, der var ansat i Obama-administrationem.

Politiet var talstærkt til stede, da demonstranter var på gaden for at støtte Ahmaud Arbery, der ville være blevet 26 år 8.maj. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 11. maj. 2020 - kl. 10:37 Fatal løbetur: En ny video har fået det hele til at eksplodere

Mike Pence sammen med Donald Trump foran Det Hvide Hus 10. maj.Foto: Ritzau Scanpix Politik - 11. maj. 2020 - kl. 06:43 Frygt i Det Hvide Hus - Skræmmende

Støtter konkurrenten
Demokraten Obama var præsident fra januar 2009 og frem til januar 2017, da han blev afløst af republikaneren Donald Trump.

Under mødet skulle Obama også have sagt, at Trumps håndtering er en påmindelse om, at der er brug for stærk ledelse, når vi står i en global krise.

Obama støtter sin tidligere vicepræsident Joe Biden, der er Demokraternes kandidat ved præsidentvalget den 3. november, som han også vil føre kampagne for.

Artiklen forsætter under billedet ...

Arkivfoto: Pablo Martinez Monsivais/AP
Arkivfoto: Pablo Martinez Monsivais/AP
 

Under mødet argumenterede Obama også for, at alle bør stille sig bag Biden.

- Det valg, der kommer, er på ethvert niveau vigtigt. Det, vi kæmper mod, er ikke blot en særlig person eller et politisk parti, sagde Obama ifølge CNN's tre kilder.

- Vi kæmper imod langsigtede tendenser, hvor det at være egoistisk, at holde sig til sine egne, at splitte og se andre som en fjende - det bliver en stærk impuls i amerikansk liv.

1600 kommentarer
Vis kommentarer