Svensk kaos: Her er ni regerings-scenarier

Ingen af de traditionelle blokke er i nærheden af et flertal - men hvem kan så styre broder-landet?

Sverigedemokraterna havde et godt valg, men hvor står partiet egentlig efter valget?

Valget søndag har kastet Sverige ud i det forudsigelige politiske kaos med to næsten lige store blokke – og midt imellem dem, står Sverigedemokraterna med 17,6 procent af stemmerne.

Jenny Madestam, der er lektor i statskundskab ved Södertörns Högskola, har over for den svenske avis Expressen vurderet levedygtigheden og sandsynligheden for ni mulige regeringskonstellationer. Dem kan du læse herunder.

Som det fremgår, så ser de fleste scenarier yderst vanskelige ud. Hverken den ’rød-grønne’ blok eller den borgerlige blok ’Alliancen’ kan mønstre de nødvendige 175 mandater i Rigsdagen for at danne en regering. Begge blokke har meldt ud, at de ikke vil være afhængige af Sverigedemokraternas 62 mandater.

Politik - 10. sep. 2018 - kl. 14:55 Byen hvor 40 pct. stemte på Sverigedemokraterna: - Her bryder vi os ikke om indvandrere

Der er kun 28.000 stemmer, som skiller de to blokke. Men cirka 200.000 stemmesedler fra udlandssvenskere og sent indkomne brevstemmer bliver først optalt onsdag. Det kan altså ændre lidt på mandatfordelingen.

De ’rød-grønne’ står nu til 144 mandater og består af Socialdemokratiet (S) med statsminister Stefan Löfven i spidsen, Vänsterpartiet (V) og Miljöpartiet (MP).

Alliancen står til 143 mandater og har Moderaternas (M) leder Ulf Kristersson som statsministerkandidat. Derudover består blokken af de tre partier: Liberalerna (L), Centerpartiet (C) og Kristdemokraterna (KD).

Her er Jenny Madestam vurdering af de tænkelige bogstavkombinationer og regeringskoalitioner, som hun har opridset for Expressen:

1)   Den rød-grønne blok (S, MP, V): 144 mandater
Et ikke særligt sandsynligt scenarie. Stefan Löfven kan vente at blive stemt ned i Rigsdagen – og socialdemokraterne er ikke specielt interesserede i at danne regering med Vänsterpartiet, der er Enhedslistens svenske søsterparti.

2) Alliancen (M, C, L, KD): 143 mandater
En mulig regering med støtte fra Sverigedemokraterna (SD). Men SD vil ikke lægge stemmer til, medmindre partiet får noget til gengæld. Over for det krav står, at både Centerpartiet og Liberalerna har sagt, at de ikke vil samarbejde med Sverigedemokraterna.

3) Hen over midten (S, C, L): 151 mandat
Det er den regering, Stefan Löfven stræber efter at danne. Eventuel med deltagelse af Miljøpartiet. Konstellationen kan muligvis glide gennem Rigsdagen, men problemerne vil opstå, så snart der skal vedtages finanslov.

4) Rød-grøn-blå flertalsregering (S, C, L, MP, V): 194 mandater
Ikke aktuelt ifølge Jenny Madestam. Hverken Liberalerna eller Centerpartiet vil sidde i regering med Vänsterpartiet.

5) ’Social-moderaterna’ (S, M): 171 mandater
Heller ikke sandsynligt. De to store partier S og M står for langt fra hinanden til at gå i regering sammen. Men hvis eneste alternativ er et omvalg, så kan det måske blive en løsning. Og en regering som sandsynligvis også kan få flertal for sin finanslov, vurderer Jenny Madestam.

6) Super-flertals-koalitionen (S, M, C, L, KD): 244 mandater
Det er ikke specielt realistisk. Men hvis alternativet er et nyvalg, så kan det være muligt, forklarer Jenny Madestam. 

7) Højre-drejning (M, KD, SD): 155 mandater
Den vil ikke få flertal i Rigsdagen. Moderaternes leder Ulf Kristersson vil blive nedstemt som statsministerkandidat.

8) Borgerlig samlingsregering ( M, C, L, KD, SD): 205 mandater
Ikke sandsynligt, da hverken Centerpartiet eller Liberalerna vil sidde i regering med Sverigedemokraterna.

9) Alliancen med Miljøpartiet (M, C, L, KD, MP): 158 mandater
Ikke helt utænkeligt, ifølge Jenny Madestam. Men det kræver svære forhandlinger med S og V i den rød-grønne blok. Til gengæld vil denne bogstavkombination - hvis først den sidder i ministerkontorerne - formentlig kunne få vedtaget en finanslov.

Vigtige datoer - hvis Sverige skal have en regering

Efter det svenske valg søndag har ingen blok en tydelig vej til et flertal og dermed regeringsmagten.

Derfor skal partierne muligvis ud i svære forhandlinger og afstemninger, før en regering kan findes.

Her får du et overblik over, hvilke datoer der er værd at skrive sig bag øret i den forbindelse:

* 12. september: Endeligt resultatet offentliggøres.

Onsdag kommer det endelige resultat. Den svenske valgmyndighed har allerede offentliggjort et foreløbig valgresultat.

Her får den rød-grønne blok 144 mandater. Den borgerlige blok får 143 mandater. Sverigesdemokraterna får 62 mandater. Derfor kan selv den mindste forskydning rykke afgørende ved magtbalancen.

Derudover mangler stemmerne fra de vælgere, der har stemt i udlandet, at blive talt med. Hvis en vanlig andel af svenskere i udlandet stemmer, svarer det til 50.000 yderligere stemmer.

Hertil kommer de stemmer, der er afgivet de sidste dage før valget, og som mangler at blive talt op.

* 24. september: Valg af formand for Riksdagen.

Når Riksdagen samles skal der vælges en formand. Det er ikke ubetydeligt, for i Sverige er formanden for parlamentet forhandlingsleder ved en regeringsdannelse.

Det er ifølge SVT ventet, at hver af de to blokke samt Sverigesdemokraterna stiller med en kandidat hver. Hvis ingen får flertal i første afstemning stemmes der om.

En afstemning om formandsposten må højest foregå i tre runder. Såfremt ingen har flertal før sidste afstemning, afholdes den mellem de to kandidater, der har modtaget flest stemmer i runden før.

Den kandidat med flest stemmer i sidste runde bliver formand.

* 8. oktober: Statsministerposten til afstemning.

Første opgave for formanden bliver at sætte en dato for en tillidsafstemning om statsministeren. Da Stefan Löfven ikke træder tilbage, bliver han første mand, der skal forsøge at undgå at få et flertal mod sig.

Han behøver ikke et flertal. Han skal blot holde antallet af nejstemmer under 175.

Første afstemning skal afholdes senest 8. oktober.

Hvis Löfven får et flertal mod sig, skal formanden for Riksdagen indkalde til forhandlinger og foreslå en statsminister, når han tror, at han har fundet en person, der kan overleve en tillidsafstemning.

Han får fire forsøg. Hvis den fjerde statsministerkandidat bliver stemt ned, er der automatisk nyvalg.

* 15. november: Regeringen skal præsentere sit budget/finanslov.

Når først en regering er på plads, kommer den første store test, når den skal have gennemført et budget - det vi i Danmark kender som en finanslov.

Første år efter sidste valg truede Stefan Löfven med nyvalg, da hverken hans eller den borgerlige oppositions budget kunne finde et flertal.

Det banede vejen for et kompromis om ikke at stemme hinandens budgetter ned mellem den rød-grønne og borgerlige blok.

* 25. december: Første mulige dag for et eventuelt nyvalg.

Et nyvalg kan først udskrives, tre måneder efter at Riksdagen er trådt sammen igen. Det betyder, at første mulige dato i kalenderen er 25. december. Det vil i så fald være første valg før tid siden 1958.

Kilder: SVT og Expressen

Hans Engell. Foto: Ole Steen Politik - 10. sep. 2018 - kl. 11:28 Engell om svensk valg: Vi kan vente os det samme

50 kommentarer
Vis kommentarer