Svensk statsminister: Danmark skal registrere flygtninge

Alle lande skal følge Dublin-forordningen, og det gælder også Danmark, siger den svenske statsminister

Sveriges statsminister, Stefan Löfven, siger, at han går ud fra, at Danmark registrerer de flygtninge, som opholder sig i landet.

- Alle lande skal følge Dublin-forordningen, og det indebærer, at alle lande skal registrere flygtninge, siger han til nyhedsbureauet TT.

- Sådan har regeringen i Danmark udtalt det tidligere, og vi går ud fra, at alle lande følger de regler, som findes, påpeger Löfven.

Se også: Løkke: Vi håndterer flygtninge på dansk måde

Han siger, at han ikke har haft nogen kontakt med sin danske statsministerkollega, Lars Løkke Rasmussen (V), i den aktuelle sag, og han heller ikke selv agter at henvende sig til ham.

Se også: OVERBLIK: Her er Danmarks grænseforpligtelser i EU

Siden onsdag aften har det danske politi opgivet at registrere de flere tusinde flygtninge, der er kommet til Danmark, og de, der har ønsket det, har fået lov til at fortsætte til Sverige.

Se også: Løkke: 668 personer har søgt asyl i Danmark

90 kommentarer
Vis kommentarer