Sverige fastholder arrestordre mod whistleblower på flugt

Tingsretten i Stockholm mener, at Julian Assange kan undslippe rettergang og opretholder arrestordre.

Stockholm tingsrätt har onsdag afgjort, at en arrestordre mod den australske whistleblower Julian Assange, manden bag WikiLeaks' afsløringer af statshemmeligheder, skal opretholdes.

Der bliver ingen ny høring i sagen, meddeler domstolen.

- Domstolen finder, at Julian Assange fortsat er mistænkt for voldtægt. Der er fortsat en risiko for, at han stikker af eller undslipper rettergang, lyder det fra tingsretten.

Assanges advokat har ønsket, at domstolen igen skal tage stilling til, om et tidligere fængslingskrav fortsat skal være gældende.

Med henvisning til kritik fra et FN-panel og med henvisning til generel helbredsrisici ved Assanges nuværende ophold på Ecuadors ambassade, som han ikke kan forlade uden at blive anholdt, forsøgte advokaterne at få retten til at tage sagen op igen.

Australieren, som er anklaget for voldtægt i Sverige, søgte tilflugt på ambassaden i London i 2012.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere