Annonce:
Annonce:

Sverigedemokrater uønsket på gade og vej: - I er ikke velkomne. Forsvind!

På den anden siden af Øresund er det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna få timer fra et kanonvalg. Men partiet er tabu i store dele af det svenske samfund. Partiet er bandlyst fra at stille op og føre valgkamp flere steder

Annonce:
Følg Politik

Bilen trækker op på siden af 'Spjutet' - Karslkrona-Sverigedemokraternas kælenavn til den ombyggede Citroën-autocamper, der er omtrukket i SD-folie med logo og valgslogans og forestiller omtrent så lidt et 'spyd', som det kan lade sig gøre.

Sverigedemokaterna står til 20 pct. af stemmerne ved valget på søndag. Men mange svenskere har det yderst anstrengt med det kontroversielle parti. Som passagererne i denne bil, der passerer SD's valgbus i Karlskrona.
Sverigedemokaterna står til 20 pct. af stemmerne ved valget på søndag. Men mange svenskere har det yderst anstrengt med det kontroversielle parti. Som passagererne i denne bil, der passerer SD's valgbus i Karlskrona.
 

Den sænker farten. Og passagervinduet rulles ned.

Ud kommer en fuckfinger. Til Sverigedemokraterna. Og til partisoldaterne i autocamperen.

- Ja, det koger. Men det er helt normalt, siger den lokale valgkampsgeneral Christopher Larsson, der samtidig er medlem af Blekinges lensråd.

Efter krise: Nu får svensk tv alligevel invitation af Sverigedemokraterna

Valg-krise eskalerer i Sverige: Partiformand boykotter svensk fjernsyn

Han ignorerer 'hilsenen', smiler og vinker høfligt tilbage til føreren af bilen, som lader fuckfingeren hænge i landevejsblæsten. Bilen accelererer forbi Spjutet.

Annonce:

- Folk råber af mig gaden, når de hører, at jeg er SD'er. Mine naboer er først lige begyndt at hilse på mig igen, efter de fandt ud af, at jeg er medlem af partiet, siger Bente Eklund.

Sverigedemokraterna i Karlskrona har de seneste tre uger ført valgkamp med den udtjente autocamper. Dag ud og dag ind møder partiets fodfolk op på torve og parkeringspladser.

Ikke velkomne
Men de er langtfra altid velkomne.

Lidt efter fuckfinger-episoden trækker Christopher Larsson ind på p-pladsen til ICA-supermarkedet på skærgårdsøen Väternäs, få kilometer uden for Karlskrona.

Christopher Larsson og Bente Eklund trækker campingborde, stole, småkager, kaffe og valgflyers med de kendte indvandrer- og islamkritiske budskaber ud af 'Spjudet'.

Imens trisser et par nysgerrige forbi og får en snak med SD-repræsentanterne.

- Min kæreste er medlem. Og jeg synes, at Jimmie (Åkesson, SD-formand red.) rammer hovedet på sømmet. Jeg tror, jeg stemmer på jer denne gang. Det har jeg ellers ikke gjort før, siger hjemmehjælperen Amanda Vigren.

Amanda Vigren
Amanda Vigren
 

Annonce:

Christopher Larsson smiler og lapper roserne fra den potentielle nye vælger i sig.

Pludselig forstyrres vælger-hvervningen midt i en snak om, hvad Sverigedemokraterna vil gøre for landets hjemmehjælpere - og hvordan det på den ene eller anden led går ud over kvaliteten i hjemmehjælpen, at landet har taget imod over 160.000 flygtninge og migranter i 2015.

- Det her supermarked har intet politisk standpunkt. Vil I godt være venlige at køre et andet sted hen.

Souschefen i ICA-supermarkedet har forladt butikken for at se, hvad der er i røre på p-pladsen. Hun beordrer det ildesete parti til at forlade stedet.

Christopher Larsson glatter ud. Han smiler og forsøger sig med et kompromis: Sverigedemokraterna forlader p-pladsen om en time, men lover ikke at komme igen i denne valgkamp.

Den lokale valgkampsgeneral, Christopher Larsson, overvejer situationen, efter flere lokale har bedt SD-partisoldaterne forsvinde.
Den lokale valgkampsgeneral, Christopher Larsson, overvejer situationen, efter flere lokale har bedt SD-partisoldaterne forsvinde.
 

Souschefen er ikke overbevist, men fortrækker for at ringe og drøfte det med butikschefen.

Forsvind!
Optrinnet er dog for stærk kost for en kvindelig kunde.

Annonce:

Med løftet pegefinger tramper hun i rask march fra butiksdøren og over til partisoldaterne.

- Hørte I ikke, hvad der blev sagt? I er ikke velkomne her. Ingen politiske partier må være her. I skal forsvinde. Forsvind!

En vred svensk kvinde forviser Sverigedemokraterna fra p-pladsen foran ICA uden for Karlskrona. - Forsvind!
En vred svensk kvinde forviser Sverigedemokraterna fra p-pladsen foran ICA uden for Karlskrona. - Forsvind!
 

Det offentlige optrin gør indtryk på Christopher Larsson og Bente Eklund. Kvinden vil ifølge eget udsagn ringe til politiet og forlader valgbussen med en mobiltelefon ved øret, mens hun flere gange vender sig og stirrer vredt på de to partisoldater.

Efter et par minutter gør Larsson tegn til sin medhjælper.

Kaffe, småkager, flyveblade, campingbord og -stole bliver pakket tilbage i 'Spjutet'.

Sverigedemokraternas 'Spjudet' kører videre på Blekinges landeveje, mens lastbilchauffører og håndværkere sender venlige dyt og rejste tommelfingre fra sikkerheden bag deres forruder.

 

* * *

Dansk indvandrer er blevet svensker: Derfor stemmer jeg på Sverigedemokraterna

Bente Eklund er dansk indvandrer i Sverige. Hun stemmer for første gang som dobbelt svensk statsborger ved valget på søndag. På Sverigedemokraterna.
Bente Eklund er dansk indvandrer i Sverige. Hun stemmer for første gang som dobbelt svensk statsborger ved valget på søndag. På Sverigedemokraterna.
 

For 58-årige Bente Eklund er der ingen slinger i valsen: Hun stemmer på det indvandrer-kritiske Sverigedemokraterna. Selvom hun selv er indvandrer.

Annonce:

Født i Horsens, opvokset med job på Hatting-bageriet i den jyske by og siden udvandret på grund af kærligheden; til flådesoldaten Göran Eklund i marinebyen Karlskrona.

Begge er i dag sverigedemokrater og aktive i partiets valgkamp i Blekinge.

- For mig er der ikke tvivl. Jeg kan se, hvordan muslimske indvandrere pga. politisk korrekthed er blevet behandlet langt, langt bedre end jeg selv. Og det er med til at belaste Sverige, mere end landet kan holde til, siger Bente Eklund til Ekstra Bladet.

Jeg har prøvet
- Folk spørger, hvordan jeg som indvandrer kan stemme på det parti. Ved jeg dog ikke, hvordan det er som indvandrer at komme her til Sverige? Jo, det ved jeg. Jeg har fået at vide på jobformidlinge, at jeg bare kunne skride til Danmark, hvis jeg ikke var tilfreds med de jobs, der var.

- Men er det ikke et godt argument for, at man ikke bør stemme på Sverigedemokraterna?

- Nej. Jeg mener, at det har taget overhånd. Indvandrere i Sverige får alt for meget - på bekostning af svenskerne. De kommer foran i bolig- og jobkøerne. Og det er forkert, siger Bente Eklund.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: