Sydkorea: Vi er klar til at snigmyrde Kim Jong-un

Særligt uddannet militært personel er specialtrænet i at udføre et hurtigt og præcist angreb på Nordkoreas lederskab, udtaler Sydkoreas forsvarsminister

Følg Politik

Sydkorea har særligt uddannet militært personel, som står klar til at snigmyrde Nordkoreas leder Kim Jong-un, hvis atomtruslen fra landet i nord intensiveres.

Det fortæller Sydkoreas forsvarsminister, Han Min-koo, ifølge CNN.

Onsdag kom det frem under en drøftelse i det sydkoreanske parlament, at der er specialstyrker, som er samlet og klar til at rykke ud om nødvendigt.

- Ja, vi har forberedt os på det, sagde Han Min-koo ifølge CNN.

- Sydkorea har en generel plan og idé om at bruge præcisions-missiler mod fjendens faciliteter i større omfang, ligesom det også er en del af planen at tilintetgøre fjendens lederskab, tilføjede ministeren.

Den sydkoreanske forsvarsminister Han Min-koo advarer Nordkorea og fortæller, at man er klar til hurtigt at snigmyrde nabolandets leder Kim Jong Un. Foto: AP
Den sydkoreanske forsvarsminister Han Min-koo advarer Nordkorea og fortæller, at man er klar til hurtigt at snigmyrde nabolandets leder Kim Jong Un. Foto: AP

Det har længe været opfattelsen, at Sydkorea havde sådanne planer, men hidtil har forsvarsministeren forsøgt at undvige spørgsmål, som har handlet om emnet.

Ny missilmotor afprævet
Sydkorea har skærpet sin retorik over for Nordkorea efter den seneste tids atomprøvesprængninger. Senest 9. september, hvor landet 'succesfuldt' foretog en test.

I denne uge har Nordkorea test-afprøvet en ny kraftig raket-motor af den type, som kan bruges til langtrækkende ballistiske missiler.

Nordkorea tester ny type missilmotor

Det sydkoreanske forsvarsministerium fortalte i den forbindelse, at man frygter det værste og forfølger en strategi om 'worst case scenario'. Der er ifølge kilder i det sydkoreanske forsvar tegn på, at Nordkorea er i færd med at planlægge sin sjette atomprøvesprængning på få år.

Tidligere på måneden beskrev formanden for Strategisk Planlægning - en sammenslutning af militære ledere i Sydkorea - Leem Ho Yong, hvordan Sydkorea har taget initiativ til et program, der kaldes for Koreas Massive Straf & Gengæld, blot timer efter, at Nordkorea meldte om at have testet et atom-sprænghoved.

Læs videre under tidslinjen...

Programmet involverer kirurgisk præcise missil-angreb, særligt trænede militære angrebs-enheder og evnen til at ramme Nordkoreas lederskab, hvis Sydkorea føler sig truet af et forestående atomangreb.

USA beskyldt for at puste til ilden
Samtidig beskylder Nordkorea USA for at være årsag til, at krigen på den koreanske halvø nærmer sig. Specielt den kendsgerning, at to amerikanske B-1B bombefly fløj tæt på det demilitariserede område mellem Nord- og Sydkorea har påkaldt sig Nordkoreas opmærksomhed.

Nordkoreansk atom-trussel ’større end nogensinde’: Nu tester USA angreb

USA havde forleden to B-1B-bombefly i luften tæt på den nordkoreanske grænse. Foto: AP
USA havde forleden to B-1B-bombefly i luften tæt på den nordkoreanske grænse. Foto: AP

En militærkilde i USA har til CNN fortalt, at dette er det tætteste, netop den type bombefly er kommet på Nordkorea.

Det nordkoreanske stats-tv KCNA har omtalt bombeflyenes togt som 'en ondsindet måde at foretage et atomangreb på'.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.