Annonce:
Annonce:

Sydkoreansk dressurrytter anholdt om bord på fly

Chung Yoo-ra var netop blevet udleveret fra Danmark til Sydkorea, som mistænker hende i en korruptionssag

Annonce:
Følg Politik

Den 20-årige sydkoreanske dressurrytter Chung Yoo-ra er natten til onsdag blevet anholdt om bord på et fly fra Amsterdam til Incheon i Sydkorea.

Det skriver det koreanske nyhedsbureau Yonhap, der har talt med kilder fra anklagemyndigheden.

Chung Yoo-ra blev anholdt, straks da hun havde boardet Korean Air-flyet.

Fem personer fra den sydkoreanske anklagemyndighed stod således klar i Amsterdam, og da Chung gik om bord på flyet, foretog de anholdelsen.

Det ventes, at hun vil give en kort kommentar, når hun i løbet af onsdagen lander i Sydkorea. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Chung Yoo-ra blev tirsdag udleveret fra Danmark og skulle flyve hjem til Sydkorea via Amsterdam.

Den internationalt efterlyste kvinde blev anholdt af Nordjyllands Politi 1. januar i Aalborg-forstaden Gug.

Chung Yoo-ra anklages af de sydkoreanske myndigheder blandt andet for medvirken til økonomisk kriminalitet og eksamensfusk. Hun nægter sig skyldig i alle anklager.

I første omgang kæmpede hun mod en udvisning og gik rettens vej. 19. april afsagde Retten i Aalborg kendelse om, at hun skulle udleveres.

Chung Yoo-ra kærede kendelsen til Østre Landsret. Ifølge hendes advokat, Michael Juul Eriksen, kæmpede hun mod udlevering, fordi hun var bange for at miste kontakten til sin lille søn.

Men efter at have været i kontakt med advokater og myndigheder i hjemlandet, besluttede hun i sidste uge at droppe sagen i Østre Landsret og lade sig udlevere.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: