Syge ledige skal tjekkes: 'Kvalmende ud over alle grænser!'

Skive Kommune skal igen have mulighed for at give ledige, der melder sig syge, et sundhedstjek, mener finansminister Kristian Jensen, selvom det er ulovligt

Kristian Jensen, der stiller op i Vestjyllands Storkreds, synes, det er grotesk, at kommunen ikke kan fortsætte ordningen, hvor syge ledige skal tjekkes. 
Polfoto
Kristian Jensen, der stiller op i Vestjyllands Storkreds, synes, det er grotesk, at kommunen ikke kan fortsætte ordningen, hvor syge ledige skal tjekkes. Polfoto

Finansminister Kristian Jensen (V) vil have ændret på loven, så Skive Kommune kan genoprette det omstridte sygeplejerskeprojekt.

Det skriver tvmidtvest.dk.

Projektet startede i 2016 og gik i al sin enkelthed ud på, at ledige på integrationsydelse skulle møde op hos en sygeplejerske, hvis de meldte sig syge. Ordningen blev sidenhen udvidet til også at omfatte kontanthjælpsmodtagere med gentagende sygemeldinger.

Ordningen stoppet
Men det var først i januar sidste år, at kritikken for alvor tog til. Her fik alle folk på kontanthjælp nemlig et brev ind ad brevsprækken. De fik nu også besked på at møde op på en sundhedsklinik, hvis de meldte sig syge.

Brevet blev lagt på de sociale medier af socialrådgiveren Maj Thorsen, der gav det hårde ord med på vejen.

Artiklen fortsætter under brevet ...

'Det her er simpelthen kvalmende ud over alle grænser!', skrev Maj Thorsen på Twitter.

Skive Kommune så sig nødsaget til at sætte ordningen i stå efter den hårde kritik. I juni gik beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen så ind i sagen. Han vurderede efter to redegørelser og et møde, at ordningen var ulovlig.

'Det er ikke i overensstemmelse med de gældende regler, at manglende fremmøde på Sundhedsklinikken kan sidestilles med ulovligt fravær, som kan sanktioneres', skrev Troels Lunds Poulsen (V).

Sygefraværet er steget
Siden ordningen blev sat på standby, er sygefraværet ifølge Skive Kommune steget ret markant.

Kommunen har oplyst, at sygeplejerskerne kun skulle yde 'sundhedsfaglig vejledning' til de syge, og det måtte de godt. Men af et notat fra kommunen fremgår det, at sygeplejerskerne også målte blodtryk, puls og temperatur, skriver Avisen.dk. Det måtte de ikke, da sygeplejerskernes vurdering formentlig vil føre til, at kommunens sagsbehandler vil træffe en afgørelse på den baggrund.

Men nu vil finansministeren hive fat i beskæftigelsesministeren, så de kan få gennemført den indtil videre ulovlige løsning.

- Jeg tager fat i beskæftigelsesministeren for at samarbejde med ham om at skabe mulighed for, at Skive Kommune kan gøre det her, siger Kristian Jensen.

Det falder i god jord hos Skive Kommune, som håber på at genoptage projektet.

- Jeg håber, vi får afklaring på, hvad en sygeplejerske må og ikke må, siger siger Goska Rasmussen (V), som er formand for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Skive Kommune.

1863 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere