Syv tiltag efter giftangreb: Her er Mays svar til Rusland

Theresa May har tydeligvis ikke været tilfreds med en manglende redegørelse fra Rusland inden for deadline, der var midnat tirsdag. Danmark overvejer nu også sanktioner

23 russiske diplomater har en uge til at forlade Storbritannien, ligesom Storbritannien vil iværksætte yderligere seks tiltag som modsvar til gift-mordforsøget på den tidligere russiske dobbeltagent Sergei Skripal.

Det skriver The Guardian.

Udvisningen af de 23 russiske diplomater kaldes af May det største antal i 30 år og forventes at blive mødt af et modsvar med udvisning af et tilsvarende antal britiske diplomater i Rusland.

Se også: Theresa May: Kongefamilien bliver væk fra VM i Rusland

De øvrige initiativer er:

  1. Den britiske regering vil undersøge, om det vil være nødvendigt at opprioritere landets kontraspionage.
     
  2. Regeringen vil indføre ny lovgivning til at beskytte Storbritannien mod fjendtlig statsaktivitet.
     
  3. Al diplomatisk kontakt på højt niveau med Rusland boykottes. Det betyder blandt andet, at et planlagt besøg i Storbritannien fra den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, er blevet aflyst, ligesom ingen ministre eller royale vil deltage i fodbold-VM i Rusland til sommer.
     
  4. Storbritannien vil indefryse russiske aktiver i landet, hvis der er bevis for, at de benyttes til at undergrave britisk sikkerhed.
     
  5. Der vil indføres øget kontrol på privatfly samt gods, der kommer fra Rusland.
     
  6. Regeringen vil iværksætte et nyt initiativ, der skal anholde personer, der er mistænkt for fjendtlig statsaktivitet ved Storbritanniens grænser.

Initiativerne kommer, efter Rusland nægtede at komme med en redegørelse for angrebet i Salisbury inden midnat tirsdag, som Theresa May havde krævet.

Se også: Rusland: Vi vil ikke acceptere trusler og ultimatummer

Muligt dansk svar
Anders Samuelsen meldte tidligere på dagen ud, at regeringen lige nu overvejer, om Danmark i solidaritet med briterne skal indføre sanktioner mod Rusland.

- Vi tager kontakt med briterne for at finde ud af, hvordan vi kan udvise solidaritet i forhold til den situation, briterne er endt i. Det er fuldstændig uacceptabelt, hvad der er foregået. Vi skal selvfølgelig vise, at vi står på briternes side, siger Samuelsen til Ritzau.

Se også: Putin-kritiker fundet død i London

EU bakker op
Også EU's præsident, Donald Tusk, bakker op om briternes anklage om, at russerne stod bag giftangrebet i den sydengelske by.

- Uanset brexit og de hårde forhandlinger vil jeg gerne udtrykke min fulde solidaritet med premierminister Theresa May i lyset af det brutale angreb, som sandsynligvis var inspireret af Moskva.

- Jeg er klar til at sætte dette spørgsmål på dagsordenen for næste uges EU-topmøde, siger Donald Tusk til et møde i Helsinki, hvor han besøger den finske premierminister, Juha Sipilä.

Konfrontation
Fra det russiske udenrigsministerium lød der ikke just forsonende toner efter Mays udmelding.

- Den britiske regering har valgt en konfrontation med Rusland. Vores svar vil ikke komme sent, skriver Udenrigsministeriet i Moskva ifølge nyhedsbureauet AFP.
Foto: AP Politik - 14. mar. 2018 - kl. 12:54 Storbritannien udviser 23 russiske diplomater

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen