Annonce:
Annonce:

Ted Cruz under beskydning: Har du ingen skam?

Den texanske senator brugte Afghanistan-krisen til at skyde på CNN - det ramte ham i stedet som en boomerang

Amerikanske afghanere demonstrede mandag foran Det Hvide Hus efter Talibans overtagelse af Afghanistan.
Annonce:
Følg Politik

Den aktuelle krise i Afghanistan, hvor landet og hovedstaden, Kabul, er blevet løbet over ende på ingen tid af oprørsgruppen Taliban, har vakt genlyd verden over.

I Afghanistan kæmper udenlandske statsborgere og deres afghanske støtter med at komme væk fra landet, inden de havner i kløerne på Taliban, mens verden undrer sig over, hvordan det kunne gå så galt så hurtigt.

Blandt andet Biden-administrationen har i USA stået for skud, men den texanske senator Ted Cruz, der i 2016 kæmpede mod Donald Trump om at blive republikanernes bud på en præsidentkandidat, har også benyttet lejligheden til at lange ud efter tv-stationen CNN, som ofte står for skud blandt republikanere.

Den amerikanske senator Ted Cruz er (igen) kommet i modvind i USA. Foto: Liz Lynch/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
Den amerikanske senator Ted Cruz er (igen) kommet i modvind i USA. Foto: Liz Lynch/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
 

'Hepper på fjenden'
På Twitter har han således delt et kort videoklip af CNN-journalisten Clarissa Ward, der iklædt en hijab befinder sig i Kabul, efter byen er blevet overtaget af Taliban.

Annonce:

- De råber 'død over Amerika', men de virker venlige på samme tid. Det er virkelig absurd, lyder det fra Ward i klippet.

'Er der en fjende af USA, som CNN ikke vil heppe på?', lyder kommentaren til klippet fra Ted Cruz på Twitter, hvorefter han i parantes tilføjer 'I obligatoriske burkaer, intet mindre)'.

Men kommentaren har bragt senatoren i strid modvind på det sociale medie fra nær og fjern.

'Ted, du pakkede bogstaveligt talt dit lort og skred, da Texas blev ramt af koldt vejr. Hvad med at undlade at kritisere en reporter, der giver dig nyheder, mens hun er omringet af medlemmer af Taliban?', skriver den politiske kommentator Brian Tyler Cohan blandt andet med henvisning til, at Ted Cruz i februar tog på ferie i Mexico, mens hans hjemstat var ramt af en stor krise som følge af ekstrem kulde.

'Du kunne bruge din tid bedre'
Også norske Morten Øverbye, der blandt andet har været redaktør på Dagbladet, langer ud efter senatoren..

Annonce:

'Hvorfor angriber du en journalist, der sætter livet på spil for at rapportere fra Afghanistan, Ted? Har du ingen skam i livet? Hov, min fejl. Lige meget', skriver han med en slet skjult henvisning til, at det sidste næppe er tilfældet.

CNN selv har også svaret igen med en kæk bemærkning til Ted Cruz' tweet. Deres svar har i skrivende stund fået næsten tre gange så mange 'likes' som Ted Cruz' oprindelige tweet.

'I stedet for at stikke af til Cancun i hårde tider, sætter Clarissa Ward sit liv på spil for at fortælle verden, hvad der sker. Det kaldes mod. I stedet for at retweete konspirationsteoretikeres vildledende lydspor kunne du måske bruge din tid bedre på at hjælpe amerikanere, der er i fare', skriver CNN Communications i svaret.

Flere amerikanske medier har forsøgt at få Ted Cruz i tale oven på stormvejret, men det har foreløbig været uden held.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: