Texas-dommer spænder ben for Obama

Obama i politisk modvind: Millioner af immigranter taget som gidsler

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Tusinder og millioner af immigranter i USA blev tirsdag taget som gidsler i et politisk spil, efter en dommer i Texas har sat sig op mod præsident Obama.

Obamas hensigter om at sikre op mod 5 mio. immigranter ly mod at blive deporteret ved at give dem fast arbejds- og opholdstilladelse blev nemlig sent mandag aften lokal tid midlertidigt stoppet, da en dommer i Texas forbød Obama at implementere sin nye lov på området.

De kontroversielle immigrations-planer har, siden Obama lagde dem frem i november ved at bruge sin såkaldte såkaldte 'executive order', været genstand for stor politisk debat – ikke overraskende fra det republikanske flertal i Kongressen.

Se også: USA-ekspert om valglussing: Krig mod Obama

Kunne ansøge onsdag - nu er det aflyst
Retssagen i Texas var foranlediget af statens guvernør Greg Abbott, som mener, at Obama handler i strid med forfatningen, hvis han lader de udokumenterede immigranter få fast arbejds- og opholdstilladelse og dermed undgå at blive deporteret ud af landet.

Obamas juridiske nederlag betyder i første omgang ifølge New York Times, at op mod 270.000 immigranter, der illegalt  kom til landet som børn, nu alligevel ikke er i stand til at ansøge om beskyttelse mod deportation. I hvert fald ikke det næste lange stykke tid, før der falder endelig afgørelse i immigrations-spørgsmålet. Næste skridt i Obamas reform-plan er planlagt til maj, hvor det skulle være muligt for forældre at søge amnesti mod at blive smidt ud af landet.

Private husejere langs grænsen er trætte af de mange immigranter, som det tydeligvis ses her. 
(Foto: Jonas Vandall) Samfund - 1. nov. 2014 - kl. 16:00 Dødens grænseovergang: Med Ekstra Bladet på menneskejagt

Forventet politisk  benspænd
Dommen i Texas kommer dog ikke uventet, og er ikke kun et led i den republikanske (der efter midtvejsvalget i november nu har flertal i Kongressen) lejrs ønske om at spænde ben for præsidentens politik i hans sidste to år på posten men også i en generel juridisk og politisk proces, når amerikanske præsidenter gør brug af deres ’veto’-ret.

- På den lange bane er det både en forventet og normal procedure at forhale præsidentens politik på den måde. Vi har set det i debatten om homo-ægteskaber for nylig, men det er gængs praksis, når præsidenten gør brug af sin executive order, lyder vurderingen fra John Hudak – forfatter og professor ved Brookings Institute i Washington til Ekstra Bladet.

Makabre ligrester, sexovergreb eller kidnapninger er hverdag for sheriff i Falfurrias, Brooks County, Benny Martinez. (Foto: Jonas Vandall) Tæt på De døde popper op som mæslinger

26 stater imod Obama
Det var da også en republikansk dommer, udpeget i sin tid af præsident George Bush, der har spændt ben for Obama. 25 andre konservative stater står bag mandagens dom mod præsidenten.

- Men på den korte bane, får dommen konsekvenser for, at præsidenten ikke får gennemført sin politik, som skulle være startet i morgen. Samtidig bliver 5 mio. immigranter taget som gidsler på uvis tid, tilføjer John Hudak.

Særligt Texas, der grænser op til Mexico, har i det forgangne år oplevet en markant stigning af floden af immigranter og uledsagede børn fra Mexico og Sydamerika. Ekstra Bladet har selv besøgt grænseovergangen, hvor desperate flygtninge begiver sig ud på en dødelig færd over grænsen - i kamp mod den brændende sol, grænsepoliti og ikke mindst selvbestaltede patriotiske grænsepatruljer, der jager dem retur.

De første meldinger på Obamas tale lød på en selvsikker præsident, der mindede meget om den sejrherre, der indtrådte i 2009. 
(Foto: AP) Nyheder - 21. jan. 2015 - kl. 06:55 Obama trak i arbejdstøjet i nat: To veto’er og en strike…

Regeringen kærer dommen
Onsdag var ellers dagen, hvor tusindvis af immigranter i første omgang havde mulighed for at ansøge om de eftertragtede papirer.

Det blev dog forpurret af retssagen mod Obamas tiltag for immigrations-reformer, der i sin tid blev indledt i december af Greg Abbott, nuværende guvernør i Texas.

Som respons på mandagens dom har regeringen i dag meldt ud, at de vil anke sagen, der i sidste ende kan ende helt i Højesteret. Her skal retten vurderer, om Obamas lovudspil er forfatningsstridigt, før han eventuel kan gennemføre sin ønskede politik.

Under sine seks år som præsident har Obama ifølge ham udstedt 191 executive orders samt 205 executive memoranda for at få gennemført sin politik. Så sent som i sin State of the Union tale i januar truede han med at gøre brug af flere, hvis Kongressen ville pålægge flere sanktioner overfor Iran eller forhindre hans Obamacare-projekt. De første meldinger på Obamas tale lød på en selvsikker præsident, der mindede meget om den sejrherre, der indtrådte i 2009. 
(Foto: AP) Nyheder - 21. jan. 2015 - kl. 06:55 Obama trak i arbejdstøjet i nat: To veto’er og en strike…

1 af 2 
2 af 2 Private husejere langs grænsen er trætte af de mange immigranter, som det tydeligvis ses her. (Foto: Jonas Vandall)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere