The New York Times: Trump vil trække sig fra 'Åben Himmel-traktaten'

Ifølge den amerikanske mediegigant har Donald Trump planer om at trække sig fra 'Åben Himmel-traktaten', der blev indgået i 1992. Også Danmark er medlem

Foto: Leah Millis/Ritzau Scanpix
Foto: Leah Millis/Ritzau Scanpix

Donald Trump har planer om at trække USA ud af 'Åben Himmel-traktaten'.

Det skriver The New York Times.

Åben Himmel-traktaten blev underskrevet af 35 lande i 1992 og var en traktat mellem NATO og de daværende Warzawapagt-stater.

Oprindeligt var den udtænkt til at sørge for, at landene kunne overvåge hinanden ved at kontrollere, at der ikke blev oprustet på den militære front.

Konkret betyder den, at nationerne har ret til overflyvninger på hinandens territorier på forud fastlagte ruter. Derudover må landene, som er medlem af traktaten, tage fotos, bruge radar og benytte infrarøde kameraer.

Men ifølge The New York Times vil USA fredag informere Rusland om, at de trækker sig ud af aftalen.

Netop Rusland skulle spille en central rolle, når det kommer til Trumps planer om at forlade selskabet.

Således skulle amerikanske embedsmænd ved flere lejligheder have klaget over, at man fra russisk side ikke tillad flyvninger over Moskva. Den russiske hovedstad har ellers været under mistanke i forhold til, at der her skulle være udvikling af atomvåben.

Endvidere skulle amerikanerne have mødt vanskeligheder ved at få mulighed for at overvåge andre russiske miltæroperationer.

Konsekvensen heraf ser nu ud til at blive et exit. Og det menes at være en udgang, der meget vel kan foregå af af flere døre.

New York Times mener at vide, at Trumps beslutning kan blive betragtet som første skridt af flere i forhold til at trække sig endnu længere væk fra Rusland.

Spekulationerne går på, at den amerikanske præsident også har ønske om at få USA ud af den såkaldte New Start-aftale med russerne. En kontrakt, hvor begge nationer har indvilliget i, at de hver især maksimalt må udvikle 1550 atommisiler.

Aftalen står til at udløbe få uger efter det amerikanske præsidentvalg, der finder sted i november 2020.