Theresa May hånes efter brexitfiasko: - Død som en dronte

De britiske aviser lægger ikke fingrene imellem efter nederlag til den britiske premierminister, Theresa May

'Knust', 'historisk ydmygelse', 'kæmper for sit liv'.

Dommen er hård og brutal i britisk presse efter premierminister Theresa Mays historiske brexitnederlag tirsdag aften.

'Brexitaftalen er død som en dronte', skriver The Sun på forsiden af sin avis, hvor May er afbildet som den uddøde fugl.

Premierminister Theresa May. Foto: AFP
Premierminister Theresa May. Foto: AFP
 

Forsiden på The Sun.
Forsiden på The Sun.

'Værste nederlag nogensinde', skriver Metro.
'Værste nederlag nogensinde', skriver Metro.

Theresa Mays forslag til en brexitaftale blev stemt ned med 432 mod 202 stemmer i det britiske parlament.

Det er et af de største nederlag nogensinde til en britisk regering ved en afstemning i parlamentet.

Et faktum, der også præger onsdagsaviserne.

'Værste nederlag nogensinde', skriver Metro på forsiden, mens Daily Telegraph kalder afstemningen for 'en total ydmygelse' og skriver, at Mays brexitaftale er forvandlet til støv.

- Det kræver et helt særligt talent at få så mange mennesker til at gøre fælles front mod sig, lyder analysen i det britiske dagblad.

De britiske parlamentsmedlemmer stemte tirsdag aften et rungende nej til den skilsmisseaftale, premiereminister Theresa May havde forhandlet hjem med EU. Det har sendt både det britiske folk og resten af EU-landenes borgeres fremtid ud i uvished. Foto AFP Politik - 15. jan. 2019 - kl. 22:29 Efter fiasko: Derfor løser en ny regering INTET

The Daily Telegraph.
The Daily Telegraph.

Daily Mail.
Daily Mail.

'Ingen aftale, intet håb', skriver Daily Mirror blandt andet på forsiden.
'Ingen aftale, intet håb', skriver Daily Mirror blandt andet på forsiden.

Dismay - forfærdelse - lyder ordspillet på forsiden af Daily Express.
Dismay - forfærdelse - lyder ordspillet på forsiden af Daily Express.
 

I en erklæring umiddelbart efter afstemningen sagde May, at hun vil fremlægge realistiske forslag til EU i den nye situation.

Afstemningen om brexitaftalen skulle oprindeligt have fundet sted i december, men May besluttede at udskyde den, da det stod klart, at aftalen ville blive forkastet.

Hun håbede at få flere forsikringer og justeringer i Bruxelles, men hendes modstandere siger, at hun intet har opnået.

Speaker of the house, John Bercow, havde mere en svært ved at holde styr på poltikerne, da valgresultatet lå fast. Video: Reuters

Erklærer aftalen død
Boris Johnson, tidligere udenrigsminister, siger, at det er indlysende, hvor dårlig aftalen er for briterne. Han erklærer aftalen for død.

- Vi bør med stadig større entusiasme forberede os på en situation uden en aftale, lød det fra Johnson.

Den historiske afstemning blev fulgt på tv rundt om i landet. Foto: AFP
Den historiske afstemning blev fulgt på tv rundt om i landet. Foto: AFP

Labour-lederen, Jeremy Corbyn, kalder Theresa Mays nederlag det største i parlamentet siden 20'erne.

På den baggrund kræver Labour-lederen en mistillidsafstemning til Mays regering onsdag. Flere af Mays ministre er dog ikke indstillet på at overdrage magten til Corbyn.

Ifølge talsmænd for den britiske regering vil en debat forud for mistillidsafstemning starte klokken 14 og vare frem til klokken 20 dansk tid.

Ekstra Bladet dækker dramaet.

Labour-lederen Jeremy Corbyn annoncerede tirsdag aften en mistillidsafstemning mod Theresa May - den afholdes onsdag. Video: AP

387 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere