Theresa May i frådende angreb: EU blander sig i vores valg

Den britiske premiereminister Theresa May angriber nu europæiske lobbyister og officials. - Nogen i Bruxelles ønsker ikke vi lykkedes

Se noget af pressekonferencen her (Video: PA)

Den britiske premierminister Theresa May lancerede for kort tid siden et frådende angreb på parlamentarikerne i Bruxelles.

Det skete i forbindelse med pressekonference foran premierministerens embedsbolig Downing Street nummer 10, efter May havde været ved den britiske dronning for officielt at udskrive valg.

- De seneste dages begivenheder viser, at uagtet vores ønsker, er der nogen i Bruxelles, der ikke ønsker vi lykkedes, tordnede Theresa May på Downing Streets dørtrin med henvisning til forrige sommers britiske beslutning om at forlade EU.

EU blander sig i det britiske valg
Theresa May mener, at den skærpede tone over for briterne kommer ubelejligt i forbindelse med det kommende parlamentsvalg i landet.

- Der er blevet sendt trusler mod Storbritannien fra EU-politikere og embedsmænd. Alle disse trusler er bevidst blevet timet for at påvirke parlamentsvalget, der finder sted 8. juni, tordner Theresa May og tilføjer, at hun mener EU's raslen med sablen står i skærende kontrast til de udmeldinger hun er kommet med til de europæiske ledere i forbindelse med exit-forhandlingerne.

- Vi mener fortsat, at ingen aftale er bedre end en dårlig aftale. Men vi ønsker en aftale. Vi ønsker et tæt og specielt partnerskab med EU. Og vi ønsker, at EU bestå.

Kræver 745 milliarder
Tonen mellem EU og Storbritannien er den seneste uge blevet skærpet markant.

Tidligere i dag kom det frem, at EU kræver 745 milliarder kroner fra Storbritannien i forbindelse med skilsmissen.

En regning den britiske brexitminister David Davis afviser at betale.

Se også: Storbritannien siger nej: Vil ikke betale 745 milliarder til EU

Se også: Blair melder sig klar i britisk politik i kamp mod brexit

532 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere