Annonce:
Annonce:

Theresa May: Processen ud af EU begynder inden et år

London-regeringen begynder at få lidt form på processen, som skal føre landet ud af EU. Der kommer ikke valg

Annonce:
Følg Politik

Storbritannien vil udløse den såkaldte Artikel 50, der indleder processen ud af EU, inden Tysklands forbundsdagsvalg i september 2017.

Det siger Storbritanniens premierminister, Theresa May, i et interview med The Sunday Times.

Hun slår samtidig fast, at der ikke udskrives parlamentsvalg i utide. Det vil skabe ustabilitet.

May overtog posten som britisk regeringschef, efter at David Cameron gik af i kølvandet på folkeafstemningen om EU i juni.

Dengang stemte et flertal af den britiske befolkning for, at landet skal forlade EU.

Interviewet i Sunday Times kommer op til den kongres, som Mays konservatives parti indleder søndag i Birmingham.

Premierministeren går på talerstolen søndag.

Hun siger videre til Sunday Times, at den lov, der i 1972 bragte Storbritannien ind i EU, vil blive ophævet.

- I dronningens næste tale vil vi introducere en lov, der fjerner Det Europæiske Fællesskabs Lov fra vores lovbøger, siger Theresa May.

I Storbritannien holder dronningen én gang om året en tale i parlamentet, hvor hun læser op, hvad regeringen agter at foretage sig politisk i det kommende år.

Planen er, at når beslutningen om at fjerne EU-loven er truffet, vil den træde i kraft, når Storbritannien formelt forlader EU.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: