Thorning undsiger Sass: Journalister er velkomne

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt er dybt uenig med Henrik Sass om journalister på Christiansborg

Helle Thorning er lodret uenig med Henrik Sass om journalister på Christiansborg. FOTO: Henning Hjort
Helle Thorning er lodret uenig med Henrik Sass om journalister på Christiansborg. FOTO: Henning Hjort

Står det til Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen, så skal journalisterne væk fra Christiansborg gange. Det gentog han senest i Aftenshowet på DR1 i sidste uge. Det skete i kølvandet på hans udmelding om, at han har lidt af en depression - og på Ekstra Bladets afsløringer af hans fravær til møder hos Statsrevisiorerne.

Henrik Sass kom blandt andet med et bud på, hvordan han ser arbejdsmiljøet kunne blive bedre på Borgen: 

- Vores bud på det og mit bud på det har blandt andet været at sige, at måske var det på tide, at vi havde en arbejdsplads, hvor politikerne var for sig og lavede deres arbejde - og journalisterne var for sig og lavede deres arbejde, så man i hvert fald undgik den del af stress'en. 

Henrik Sass Larsen og Søren Pind optog deres tv-program, mens Statsrevisorerne var på tjensterejse. Pressefoto/TV2 Dansk politik - 23. feb. 2019 - kl. 12:28 Ny Sass-afsløring: Optog tv-show på pjækkedage

Men den holdning modsiges nu lodret af socialdemokraternes tidligere formand og statsminister Helle Thorning-Schmidt. I programmet Ugens gæst på P1 sagde hun blandt andet om journalisternes tilstedeværelse på Christiansborg:

- Jeg har aldrig tænkt, at politik var en søndags-udflugt. Det er hårdt, og der skal også gåes hårdt til politikerne, fordi vi sidder med et meget stort ansvar for Danmark. Derfor er det også rimeligt, at der bliver stillet spørgsmål til det vi gør, og det vi siger, og den måde vi gebærder os på i det politiske liv.

- Dybest set synes jeg, at  den danske presse er ret fair, og jeg tror, at det er vigtigt, at vi fastholder, at den danske presse er tæt på politikerne - og at de kan stille spørgsmål, når vi går rundt på gangene inde på Christiansborg . Det er ikke altid så rart, fordi man går fra det ene sted til det andet, og så møder man en journalist, og det har jeg også oplevet masser af gange selv. Men vi skal også have en respekt for, at noget af det, der gør Danmark til  et godt land, det er altså, at pressen har mulighed for at stille ret klare spørgsmål til politikerne - og det er også det, der holder os nede på jorden og gør, at vi gør det, vi skal.

I dag har 160 journalister fra forskellige medier en såkaldt priviligeret adgang til Christiansborg, hvilket indebærer at de har adgangskort, der giver dem mulig for at færdes rundt på Borgens gange. Journalister, der ikke har dagligt arbejde i Folketinget, kan dog også komme ind med pressekort.

316 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere