Thornings mand sultestrejker

Medlem af det britiske parlament, Stephen Kinnock - der er gift med den tidligere danske statsminister - sultestrejker i protest mod det britiske valgsystem

Stephen Kinnock kalder det britiske valgsystem for 'forældet og anakronistisk'. Foto: Jonas Olufson
Stephen Kinnock kalder det britiske valgsystem for 'forældet og anakronistisk'. Foto: Jonas Olufson

Stephen Kinnock, der sidder i Underhuset for Labour, har indledt en 24 timers sultestrejke.

Ikke i ærgelse over de hjemlige kødgryder - men i protest mod det britiske valgsystem.

Herhjemme er han mest kendt som ægtefælle til den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) - og han har altså kastet sig ind i den landsdækkende kampagne 'Make Votes Matter'.

Kampagnen vil gøre op med det store stemmespild, som følger med det britiske valgsystem. Populært kaldet 'first past the post'.

Som en del af 'Make Votes Matter-kampagnen' gennemføres altså i dag en 24 timers sultestrejke, der skal gøre briterne opmærksomme på den angivelige skævhed ved deres valgsystem. (artiklen fortsætter under billedet)

Stephen Kinnock, der i 2015 blev valgt til Underhuset, forklarer på Labours hjemmeside, hvorfor han ønsker valgsystemet ændret.

Han kalder det for 'forældet og anakronistisk', fordi et meget lille flertal på landsplan i praksis udløser et overvældende flertal i parlamentet.

'Der er steder, hvor den vindende kandidat vælges med under 50 procent og i nogle tilfælde med under 40 procent af stemmerne ... Det er farligt for vores demokrati og gør vælgerne desillusionerede. For hvorfor bruge tid på at stemme, når det samme parti alligevel altid vinder i valgkredsen', skriver Stephen Kinnock, der selv fik 68 procent af stemmerne i den stensikre Labour-valgkreds i walisiske Aberavon.

Sådan ville det se ud i Danmark
Sultestrejken afholdes på 100-års dagen for den lovændring, som gav kvinderne stemmeret i Storbritannien. Den 6. februar 1918 fik de britiske kvinder over 30 år med fast ejendom valg- og stemmeret. Samtidig fik mænd over 21 år samme rettigheder.

Men det britiske valgsystem adskiller sig markant fra det danske. Briternes parlament vælges efter efter et system med flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvilket populært kaldet 'first past the post’.

Landet er delt op i 650 valgkredse (i England, Skotland, Wales og Nordirland). Alle stemmer på andre end vinderen er spildt. 

Hvis vi brugte samme system i Danmark, ville Folketinget stort set kun bestå af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre samt muligvis enkelte medlemmer fra Enhedslisten.

Briterne fik dog ved en folkeafstemning i 2011 mulighed for at ændre valgsystemet, så det mindede om det danske. Men det blev et massivt nej. Hele 68 procent stemte imod.

Helle Thorning-Schmidt fortæller lige sin mand en ting eller to om pressehåndtering i ny BBC-dokumentar. Screengrab: BBC Dansk politik - 21. nov. 2017 - kl. 10:09 Thorning sætter Kinnock på plads i unikt klip: - Hvorfor gør du det her nu?

270 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere