Thulesen Dahl har to måneder tilbage som DF-formand

Dansk Folkepartis medlemmer skal vælge en ny formand den 23. januar på et ekstraordinært årsmøde

Kristian Thulesen Dahl taler efter årsmøde.

Om to måneder er det slut for Kristian Thulesen Dahl som formand for Dansk Folkeparti.

Det står lørdag klart efter et møde i partiets hovedbestyrelse på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia.

Formandsskiftet skal ske den 23. januar, hvor der bliver afholdt ekstraordinært årsmøde med det formål at vælge en ny formand. Der er frist for opstilling som kandidat den 7. januar. Det har hovedbestyrelsen besluttet.

- Alle har fuldstændigt loyalt fremlagt forskellige modeller for processen. Men det er en enig hovedbestyrelse, der når frem til, at det her er den rigtige måde at gøre det på, siger Kristian Thulesen Dahl på et pressemøde.

Dansk Folkeparti led ved kommunalvalget tirsdag et gevaldigt nederlag, da partiet blev mere end halveret.

Det tog Kristian Thulesen Dahl konsekvensen af dagen efter valget, hvor han inden et gruppemøde meddelte pressen, at han agtede at trække sig på et ekstraordinært årsmøde.

Derfor havde han indkaldt hovedbestyrelsen til møde lørdag, da det er hovedbestyrelsen, som skal indkalde til årsmøde.

Peter Kofod, som er europaparlamentariker og medlem af hovedbestyrelsen, sagde, da han ankom til mødet i Fredericia, at årsmødet burde udsættes, til der er klarhed over retssagen mod Morten Messerschmidt og rigsretssagen mod Inger Støjberg.

De bliver begge set som potentielle kandidater til formandsposten. Endnu har ingen meldt sig om kandidat.

Rigsretssagen mod Inger Støjberg står overfor sin afslutning, mens ankesagen mod Morten Messerschmidt, som i august blev dømt for dokumentfalsk og svig med EU-midler, først ventes afgjort i februar.

Det vil sige efter det ekstraordinære årsmøde.

Det kan måske forringe Morten Messerschmidts chancer for at blive valgt som formand, at retssagen mod ham fortsat vil være uafklaret.

Om det siger Kristian Thulesen Dahl på pressemødet:

- Det er op til Morten at afgøre, om han vil stille op. Hvis Dansk Folkepartis medlemmer beslutter, at han skal være formand, så vil jeg støtte op om det.

Inger Støjberg, som har forladt Venstre og i dag er løsgænger, har ikke tilkendegivet, hvorvidt hun vil melde sig ind i Dansk Folkeparti og gå efter formandsposten.

Det er heller ikke en tilkendegivelse, som Kristian Thulesen Dahl har fået.

- Men jeg fornemmer på hovedbestyrelsen, at der er fuld opbakning til, at hun fortsætter sit arbejde i Dansk Folkeparti, hvis hun vil, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han vil selv fortsætte som folketingsmedlem efter det ekstraordinære landsmøde i januar, siger han.

- Jeg skal passe mit politiske arbejde. Men hvad min fremtid vil være, er en snak, jeg skal have med den nye formand.

- Når man som jeg har har været formand i en årrække, så er der en risiko for, at jeg kommer til at gå i vejen. Så det er noget, jeg skal diskutere med den nye formand, siger Kristian Thulesen Dahl.

Thulesen Dahl og Messerschmidt var ikke helt enige om tidshorisonten for en ny formand forud for mødet.

OVERBLIK: Sådan er reglerne for DF's kommende kongekamp

Efter vælgerlussingen til kommunalvalget har formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, tilbudt at trække sig ved et ekstraordinært årsmøde. Dermed er kampen om at erstatte ham i gang.

Lørdag mødes partiets hovedbestyrelse på Hotel Trinity i Frederica for at drøfte, om der skal indkaldes til et ekstraordinært årsmøde.

Rammen for kampen er sat af Dansk Folkepartis vedtægter. Få her et overblik over, hvordan de dikterer det kommende valg:

* Tidslinjen:

På lørdagens møde kan et flertal i hovedbestyrelsen anmode formanden om et ekstraordinært årsmøde med valg af formand som punkt.

Det ekstraordinære årsmøde skal afholdes, inden der er gået to måneder fra anmodningen til formanden.

Der skal ikke nødvendigvis gå så længe, men mødet skal indkaldes med mindst 14 dages varsel.

* Hvem kan vælges?

Kandidater skal enten indstilles af hovedbestyrelsen eller med støtte fra mindst 25 delegerede.

Derudover er medlemmer kun valgbare, hvis de har betalt kontingent og været medlem mere end fire måneder.

For at være medlem skal man være over 15 år og dansk statsborger.

* Hvem kan stemme?

En stor del af Dansk Folkepartis medlemmer kan stemme på et ekstraordinært årsmøde.

Den store gruppe er delegerede. Den gruppe består af formænd for lokalforeninger plus en delegeret for hver 10 medlemmer af lokalforeningen.

Antallet af delegerede meddeles af hovedbestyrelsen inden 1. februar og fastsættes efter antallet af medlemmer 31. december.

Derudover kan medlemmer, der er valgte politikere, siddende ministre, medlemmer af hovedbestyrelsen eller medlemmer Dansk Folkepartis Ungdoms hovedbestyrelse stemme.

For at stemme skal man være medlem og have været det i mere end fire måneder. Medlemmer skal være danske statsborgere og over 14 år.

* Hvornår kan noget besluttes?

Der kan kun besluttes noget på et ekstraordinært årsmøde, hvis en tredjedel eller flere af de stemmeberettigede stemmer.

* Elastikken i paragrafferne:

Til allersidst i Dansk Folkepartis vedtægter er der mulighed for, at hovedbestyrelsen kan give en række dispensationer.

Eksempelvis til kravet om, at en person skal have været medlem i fire måneder, før vedkommende er valgbar. Det har været meget omtalt i forhold til Inger Støjberg, som mange i partiet gerne ser få posten, selv om hun endnu ikke er medlem.

Hovedbestyrelsen kan give dispensation til valgbarhed men ikke til stemmeret.

Kilde: Dansk Folkepartis vedtægter.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri