Thulesen Dahl savner Venstre-støtte til Støjberg

Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl mener ikke, at Venstres formand støtter Støjberg nok

Kristian Thulesen Dahl (DF) siger, at hvad han anser som Venstres manglende støtte til Inger Støjberg (V) bekymrer ham. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kristian Thulesen Dahl (DF) siger, at hvad han anser som Venstres manglende støtte til Inger Støjberg (V) bekymrer ham. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

I sin tale på grundlovsdag vil Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, blandt andet slå ned på, at han ikke mener, at Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, støtter tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) nok.

Det fortæller han fredag formiddag med reference til den kommission, der undersøger om Inger Støjberg brød loven, da hun i en pressemeddelelse i 2016 skrev, at alle asylpar, hvor den ene var under 18, skulle adskilles.

Jakob Ellemann-Jensen har tidligere sagt, at Venstre er imod barnebrude, og at kommissionen skal have lov til at arbejde. Nye Borgerlige har startet en støtteindsamling, og Dansk Folkeparti har udtrykt støtte til den tidligere minister.

- Jeg synes, den måde Jakob Ellemann-Jensen (V) har tacklet Inger Støjberg-sagen på, giver bange anelser, når der ikke kommer en klar og utvetydig opbakning til Inger Støjberg.

- Kombineret med, at han tidligere har meldt sig ud af Venstre på grund af vores indflydelse på udlændingepolitikken, så frygter vi for, hvor vi har ham i udlændingespørgsmålet, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han mener, at sagen handler om, at det nye flertal på Christiansborg forsøger at tryne Inger Støjberg, og at nedsættelsen af en kommission samt den potentielt efterfølgende rigsretssag er langt ude af proportioner.

- Inger Støjberg fortjener opbakning i en svær tid. Den har vi givet, og det håber jeg også hendes eget parti gør, siger Kristian Thulesen Dahl.

Under kommissionens arbejde har Inger Støjberg præsenteret et notat med en instruks om, at alle asylpar ikke skulle adskilles, men at der skulle foretages individuelle vurderinger.

Dermed har linjen - ifølge Inger Støjberg - været mindre hård end fremlagt udadtil og mindre hård end den linje, Dansk Folkeparti i hele sagen har støttet.

- Der kan sagtens være noget, vi skal diskutere med Inger Støjberg. Men det er slet ikke det, det her handler om. Det handler om, at sagen er helt ude af proportioner, siger Kristian Thulesen Dahl.

- Selvfølgeligt skal man følge loven. Og selvfølgeligt skal en minister tale sandt i Folketinget. Det er vi jo helt enige om.

- Men at gøre dette her til kommissionssag, det er at skyde gråspurve med kanoner.

OVERBLIK: Udpluk af grundlovstaler

Traditionen tro flyder grundlovsdag over med talere fra politikere over det danske land.

Se udpluk af dem her:

Ministre:

* Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og MEP Christel Schaldemose (S) i en fælles tale:

- Fordi vi har et stærkt demokrati, kunne vi handle resolut. Vi afværgede en potentielt stor krise.

- Coronakrisen har ændret meget, men den har ikke svækket vores demokrati. Det er tværtimod kommet styrket ud af krisen. Tilliden til politikere og myndigheder er vokset.

- Vi har en historisk mulighed for at finde det nye samlingspunkt for de europæiske lande.

* Erhvervsminister Simon Kollerup (S)

- Vi kan klappe os selv på skulderen i dag. Vi kan være stolte af os selv.

- Jeg håber midt i alt dette her, at vi kan gå på opdagelse i vores eget land lidt. At vi får koldskål, pølser på grillen. At vi kan blive genforelskede i vores eget land igen.

* Fødevareminister Mogens Jensen (S)

- Verden har mildest talt slået et slag med halen. En sådan situation sætter demokratiet på prøve. Er Grundloven indrettet, så vi kan manøvrere i denne her situation?

- Kan den vise en retning? Og give de handlemuligheder, vi har brug for? Svaret er heldigvis ja.

- Vi har måttet træffe mange og store beslutninger hurtigt. Det har været nødvendigt og har kun været muligt, fordi vi har en god grundlov.

Folketingsmedlemmer:

* Næstformand formand i Venstre Inger Støjberg:

- I år er det 75 år siden, at Danmark atter blev frit efter fem år under nazismens åg. Mange af os tog i mange år frihedsrettighederne for givet. En vuggegave, vi stillede på hylden. Som vi ikke havde behov for at passe på.

- Vi er stadig i kamp for friheden, omend det er en anden kamp end den frihedskæmperne kæmpede.

- Jeg vil gerne sige helt klart. Et multikulturelt samfund er ikke spændende. Vores værdier skal ikke erstattes af islam eller sharia.

* Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)

- Denne grundlovsdag fejres på en alvorlig baggrund. Vi er nu ved at genåbne samfundet. Det betyder, at vi igen skal sikre at vore frihedsrettigheder styrkes, samtidig med at vi skal forberede os på nye pandemier.

- Det virker også som statsministeren selv hurtigt har vænnet sig til at træffe beslutninger uden om Folketinget. Nu hvor vi skal tilbage til en politisk hverdag må vi se om genindførelse af de demokratiske spilleregler giver statsministeren abstinenser.

* Tidligere statsminister og formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen (V):

- Mit fromme ønske på grundlovsdag er derfor, at Folketinget snart fratager regeringen de helt ekstraordinære kompetencer og genskaber normaliteten i det politiske liv.

- Jeg roser lige endnu engang – for en sikkerheds skyld – statsministeren for ekstraordinært og resolut lederskab på kanten af krisen.

- (Der) er nu genskabt så meget kontrol, at der intet belæg er for, at en etpartiregering med afsæt i en fjerdedel af befolkningen skal have ekstraordinære og krigslignende beføjelser på alles vegne.

* Tidligere finansminister og næstformand i Venstre Kristian Jensen (V):

- Vi har brug for at vende tilbage til hverdagen. En lang række af vores frihedsrettigheder er sat ud af spillet. Retten til at mødes, samles, og fejre fødselsdage. Det er så nemt, at miste frihed, og det er så svært at få den.

- Vi skal kæmpe for, at de bemyndigelser, som politikere og ministre nu har fået, bliver givet tilbage til dem, der skal have dem: Dig, mig, borgene og alle andre i dette her fantastiske land.

* Tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard:

- Vi har det seneste år oplevet en magtkoncentration uden sidestykke i den nyere danmarkshistorie.

- Når vi taler folkestyre, er det også nødvendigt at tale om EU. I årevis har vi fået tudet ørerne fulde om betydningen af fælles løsninger, fælles valuta og åbne grænser. Så kom coronakrisen. Grænserne blev lukket. De 'forældede' nationalstater måtte klare ærterne selv. EU var komplet bovlam.

- Blev vi lidt for nævenyttige, og lidt for gode til at overvåge, om nogen havde sneget sig til Malmø for at købe ind eller gå på café? Vi skal smide frygten langt væk! Vi skal finde optimismen frem igen. Det er sådan vi kommer videre – både som mennesker og som fællesskab.

OVERBLIK: Derfor fejrer vi grundlovsdag

Har beslutningerne i corona-krisen bekræftet det danske demokrati, som statsminister Mette Frederiksen (S) siger i sin grundlovstale?

Eller bør Folketinget tage magten tilbage fra regeringen efter vidtgående hastelovgivning om blandt andet forsamlingsforbud, som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) argumenterer for?

Det er et af de centrale emner på årets grundlovsdag. Her kan du læse mere om, hvorfor vi fejrer grundlovsdag den 5. juni hvert år:

* Den 5. juni 1849 fik Danmark fik sin første demokratiske grundlov. Grundloven er Danmarks vigtigste lov, og den er hævet over alle andre love.

* Grundloven er Danmarks forfatning og dermed den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet.

* Grundloven sikrer samtidig borgerne en række frihedsrettigheder.

* Grundloven fastslår blandt andet, at den personlige frihed er ukrænkelig. Det betyder, at ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

* Grundloven fastslår også, at boligen og ejendomsretten er ukrænkelig. Den garanterer ytringsfrihed og giver ret til forsamlingsfrihed.

* Danmark fik en ny grundlov den 5. juni 1915, mens den seneste og gældende grundlov er fra den 5. juni 1953.

* Dagen fejres hvert år på denne dato, hvor den med taler og andre arrangementer bidrager til fejringen af det danske demokrati.

* Tidligere var dagen en helligdag, senere og frem til 1975 blev den en halv fridag i henhold til den daværende arbejderbeskyttelseslov. Men i dag kan ansatte ikke automatisk holde fri grundlovsdag fra kl. 12 uden løntab.

* Alligevel har mange ret til enten en hel eller en halv fridag, der da er sikret gennem overenskomst, ansættelseskontrakt eller andet.

Kilde: www.ft.dk, www.historie.online.dk og diverse overenskomster.

OVERBLIK: Udpluk af grundlovstaler

Traditionen tro flyder grundlovsdag over med talere fra politikere over det danske land.

Se udpluk af dem her:

Ministre:

* Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og MEP Christel Schaldemose (S) i en fælles tale:

- Fordi vi har et stærkt demokrati, kunne vi handle resolut. Vi afværgede en potentielt stor krise.

- Coronakrisen har ændret meget, men den har ikke svækket vores demokrati. Det er tværtimod kommet styrket ud af krisen. Tilliden til politikere og myndigheder er vokset.

- Vi har en historisk mulighed for at finde det nye samlingspunkt for de europæiske lande.

* Erhvervsminister Simon Kollerup (S)

- Vi kan klappe os selv på skulderen i dag. Vi kan være stolte af os selv.

- Jeg håber midt i alt dette her, at vi kan gå på opdagelse i vores eget land lidt. At vi får koldskål, pølser på grillen. At vi kan blive genforelskede i vores eget land igen.

* Fødevareminister Mogens Jensen (S)

- Verden har mildest talt slået et slag med halen. En sådan situation sætter demokratiet på prøve. Er Grundloven indrettet, så vi kan manøvrere i denne her situation?

- Kan den vise en retning? Og give de handlemuligheder, vi har brug for? Svaret er heldigvis ja.

- Vi har måttet træffe mange og store beslutninger hurtigt. Det har været nødvendigt og har kun været muligt, fordi vi har en god grundlov.

Folketingsmedlemmer:

* Næstformand formand i Venstre Inger Støjberg:

- I år er det 75 år siden, at Danmark atter blev frit efter fem år under nazismens åg. Mange af os tog i mange år frihedsrettighederne for givet. En vuggegave, vi stillede på hylden. Som vi ikke havde behov for at passe på.

- Vi er stadig i kamp for friheden, omend det er en anden kamp end den frihedskæmperne kæmpede.

- Jeg vil gerne sige helt klart. Et multikulturelt samfund er ikke spændende. Vores værdier skal ikke erstattes af islam eller sharia.

* Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)

- Denne grundlovsdag fejres på en alvorlig baggrund. Vi er nu ved at genåbne samfundet. Det betyder, at vi igen skal sikre at vore frihedsrettigheder styrkes, samtidig med at vi skal forberede os på nye pandemier.

- Det virker også som statsministeren selv hurtigt har vænnet sig til at træffe beslutninger uden om Folketinget. Nu hvor vi skal tilbage til en politisk hverdag må vi se om genindførelse af de demokratiske spilleregler giver statsministeren abstinenser.

* Tidligere statsminister og formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen (V):

- Mit fromme ønske på grundlovsdag er derfor, at Folketinget snart fratager regeringen de helt ekstraordinære kompetencer og genskaber normaliteten i det politiske liv.

- Jeg roser lige endnu engang – for en sikkerheds skyld – statsministeren for ekstraordinært og resolut lederskab på kanten af krisen.

- (Der) er nu genskabt så meget kontrol, at der intet belæg er for, at en etpartiregering med afsæt i en fjerdedel af befolkningen skal have ekstraordinære og krigslignende beføjelser på alles vegne.

* Tidligere finansminister og næstformand i Venstre Kristian Jensen (V):

- Vi har brug for at vende tilbage til hverdagen. En lang række af vores frihedsrettigheder er sat ud af spillet. Retten til at mødes, samles, og fejre fødselsdage. Det er så nemt, at miste frihed, og det er så svært at få den.

- Vi skal kæmpe for, at de bemyndigelser, som politikere og ministre nu har fået, bliver givet tilbage til dem, der skal have dem: Dig, mig, borgene og alle andre i dette her fantastiske land.

* Tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard:

- Vi har det seneste år oplevet en magtkoncentration uden sidestykke i den nyere danmarkshistorie.

- Når vi taler folkestyre, er det også nødvendigt at tale om EU. I årevis har vi fået tudet ørerne fulde om betydningen af fælles løsninger, fælles valuta og åbne grænser. Så kom coronakrisen. Grænserne blev lukket. De 'forældede' nationalstater måtte klare ærterne selv. EU var komplet bovlam.

- Blev vi lidt for nævenyttige, og lidt for gode til at overvåge, om nogen havde sneget sig til Malmø for at købe ind eller gå på café? Vi skal smide frygten langt væk! Vi skal finde optimismen frem igen. Det er sådan vi kommer videre – både som mennesker og som fællesskab.

33 kommentarer
Vis kommentarer