Annonce:
Annonce:

Tidligere filippinsk præsident Benigno Aquino er død - 61 år

Det filippinske folk ønskede, at Benigno Aquino skulle blive præsident ligesom sin mor. Torsdag døde han

Filippinernes tidligere præsident Benigno
Filippinernes tidligere præsident Benigno "Noynoy" Aquino ses her ved en ceremoni i 2010. Torsdag døde han, melder landets højesteretsdommer. Foto: Erik De Castro/Reuters
Annonce:
Følg Politik

Den tidligere filippinske præsident Benigno Aquino er død, efter at han tidligere torsdag lokal tid blev hastet til hospitalet.

Det oplyser højesteretsdommer Marvic Leonen i en erklæring.

Aquino var præsident for Filippinerne fra 2010 til 2016. Han blev 61 år.

- Det er med dyb sorg, at jeg i morges fik meddelt, at den tidligere præsident Benigno Aquino er gået bort, siger Marvic Leonen, der blev udpeget af Aquino i 2012, i erklæringen.

- Det er en ære at have tjent ham. Han vil blive savnet, lyder det videre.

Det er ikke umiddelbart klart, hvad årsagen til Aquinos død er, ligesom det heller ikke er oplyst, hvorfor han blev indlagt på hospitalet i første omgang.

Annonce:

Aquino, der blandt befolkningen var kendt som Noynoy, red på en bølge af popularitet i kølvandet på sin mors død i 2009 og vandt præsidentvalget i 2010. Aquinos mor, Corazon Aquino, var selv præsident fra 1986 til 1992.

Det var ifølge Benigno Aquino aldrig hans mission at blive præsident som sin mor, men 'folket pegede på ham', har han sagt i et interview i 2013.

Hans far, der bar det samme navn som Benigno Aquino, var stor modstander af den tidligere præsident i Filippinerne Ferdinand Marcos, der sad ved magten fra 1965 til 1986.

Da Aquinos far vendte hjem fra at have været i politisk eksil, blev han dræbt i 1983. Begge Aquinos forældre anses i dag for at være ikoner for demokratiet i øriget.

Under et forsøg på et militærkup i 1987 mod Corazon Aquinos daværende administration, blev sønnen Benigno Aquino ramt af fem skud, mens to af hans livvagter blev dræbt.

Benigno Aquino tabte i 2016 valget til Rodrigo Duterte, der ofte er blevet sammenlignet med Donald Trump.

Aquino advarede dengang vælgerne mod at stemme på Duterte, da det ville betyde 'en æra med diktatur'.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: