Tidligere statsministerfrue død

Den tidligere statsminister Hilmar Baungaards enke, Egone Baunsgaard, afgik lørdag ved døden.

Hilmar Baungaards enke, Egone Baunsgaard, er død. Foto: Henning Thempler / Ritzau Scanpix
Hilmar Baungaards enke, Egone Baunsgaard, er død. Foto: Henning Thempler / Ritzau Scanpix

Forhenværende statsministerfrue Egone Baunsgaard er død. Hun blev 96 år.

Det oplyser familien til Ritzau.

Egone Baunsgaard var gift med Hilmar Baunsgaard (R), der var statsminister fra 1968 til 1971. Hans regering bestod af Venstre, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Egone Baunsgaard afgik ved døden lørdag på Odense Universitetshospital. Hun efterlader sig en datter, tre børnebørn og syv oldebørn.

Egone og Hilmar Baunsgaard var gift i 45 år. Parret boede sammen i Assens og Odense, inden de flyttede til Sjælland, da Hilmar Baunsgaard blev statsminister.

Her bosatte de sig i statsministerboligen Marienborg nord for København.

Senest boede Egone Baunsgaard i Nyborg.

Hendes mand, Hilmar Baunsgaard, døde som 69-årig i 1989.

Bisættelsen af den tidligere statsministerfrue kommer til at foregå i stilhed.

0 kommentarer
Vis kommentarer