Tilhængere i Ohio jubler over USA's drab på iransk general

På et vælgermøde blev Trump mødt med jubel, da han sagde, at generalens død var amerikansk retfærdighed

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

USA's præsident, Donald Trump, gjorde drabet på den iranske general Qassem Soleimani til et tema under sit vælgermøde i byen Toledo i Ohio torsdag.

Her blev han mødt med jubel fra tusindvis af tilhængere, da han sagde, at Soleimanis død havde reddet liv og sikret "amerikansk retfærdighed".

Trump brugte store dele af sin tale på at forsvare det amerikanske droneangreb mod generalen i Bagdad 3. januar og afviste kritik fra oppositionen. Demokraterne mener, at Trump overskred sine beføjelser med drabet.

- I sidste uge udførte USA igen en modig og afgørende handling for at redde amerikanske liv og sikre amerikansk retfærdighed, sagde Trump i Toledo.

Præsidenten mener, at general Qassem Soleimani stod bag voldelige protester udført af iranskstøttede grupper ved den amerikanske ambassade i Bagdad tidligere på måneden.

Ifølge Trump kunne demonstranterne være brudt ind på ambassaden og have dræbt amerikanske statsborgere eller taget dem som gidsler, hvis ikke præsidenten havde sendt soldater for at beskytte ambassaden.

117 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere