Tiltale mod Støjberg: Hun gav urigtige oplysninger fire gange

Den endelige tiltale mod Inger Støjberg er klar, og der ventes at blive indledt en rigsretssag senere i år

Venstres Inger Støjberg taler med pressen søndag efter ekstraordinært landsmøde i Roskilde, hvor hun trådte tilbage som næstformand. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Venstres Inger Støjberg taler med pressen søndag efter ekstraordinært landsmøde i Roskilde, hvor hun trådte tilbage som næstformand. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Onsdag er den blot sjette rigsretssag i danmarkshistorien kommet et skridt tættere på.

Et stort flertal i et underudvalg til Udvalget for Forretningsordenen har vedtaget tiltalen mod Inger Støjberg (V) i sagen fra 2016 om ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Det oplyser retsordfører Kristian Hegaard (R). En rigsretssag ventes at blive indledt senere i år.

Samtlige samråd, hvor den tidligere udlændinge- og integrationsminister har talt usandt over for Folketinget, er omfattet af tiltalen.

I det oprindelige udkast var blot ét samråd nævnt. Men nu er alle samråd nævnt som en 'skærpende omstændighed' i tiltalen, som Ritzau er i besiddelse af.

- Alle samråd er med. Hvis man kun nævner én dato, så har man indtryk af, at der kun er blevet vildledt en enkelt gang, og det er forkert. Der er blevet vildledt flere gange. Og det skal tiltalen også afspejle, siger Kristian Hegaard.

Hidtil har tiltalen lydt, at Inger Støjberg gav urigtige og misvisende oplysninger til Folketinget på et enkelt samråd 21. juni 2017.

Men nu er det tilføjet, at hun også gjorde det på i alt fire samråd. Det omfatter også 23. juni 2017, 11. oktober 2017 og 1. marts 2019.

Det centrale i tiltalen er en 'klar ulovlig' instruks fra 2016, da Inger Støjberg var udlændingeminister. Den betød, at asylpar, hvor den ene var mindreårig, blev adskilt.

Sagen skal debatteres i Folketinget torsdag og stemmes igennem tirsdag i næste uge. En rigsret vil først blive nedsat, når delberetningen om embedsværket er færdigskrevet af Instrukskommissionen, der har undersøgt sagen.

Afhøringerne har også afdækket svigt i embedsværket.

For en uge siden vedtog underudvalget til Udvalget for Forretningsordenen et udkast til tiltalen, som Inger Støjberg har haft mulighed for at komme med indvendinger til. Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar.

Hun overvejer fortsat sin fremtid i Venstre, efter at hun blev frataget posten som næstformand efter flere offentlige uenigheder med formand Jakob Ellemann-Jensen (V).

Et stort flertal har tilkendegivet, at de vil stemme for en rigsretssag. Det er Socialdemokratiet, størstedelen af Venstre, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.

Ni medlemmer af Venstre, herunder Støjberg selv, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemmer imod.

Af løsgængerne vil kun tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen stemme imod. Han var den øverst ansvarlige, da sagen stod på, men blev frikendt for ansvar af Instrukskommissionen.

På borgerforslag.dk kan danskere med NemID støtte to forslag om rigsretssager - én mod Støjberg og én mod Frederiksen. Gæt hvilket forslag, der er mest populært? Arkivfoto: Jens Dresling 1849 Rigsretssager for folkedomstol: Mette vs Inger

OVERBLIK: Støjberg vildledte Folketinget - fem centrale pointer

Der er flertal for, at tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) bliver stillet for en rigsret. Dermed er der lagt op til den blot sjette rigsretssag i Danmarkshistorien.

Sagen handler om adskillelse af asylpar, hvoraf den ene var mindreårig.

Her er fem centrale pointer i sagen:

* Var instruksen ulovlig?

Instrukskommissionen har fundet, at en instruks om at adskille asylpar var 'klart ulovlig'.

Inger Støjberg pressede på for at udsende en pressemeddelelse 10. februar 2016, hvor alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, skulle adskilles uden undtagelser.

Det blev fulgt op af et telefonopkald til Udlændingestyrelsen, og tilsammen udgør det den ulovlige instruks ifølge kommissionen.

* Vidste Inger Støjberg, at instruksen var ulovlig?

Kommissionen konkluderer, at Inger Støjberg var vidende og advaret om, at en adskillelse af alle asylpar ville være i strid med loven.

Det er ikke fundet bevist, at Inger Støjberg 'direkte har udtalt en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle iværksætte en administration i strid med loven'.

Det er dog fundet, at ministeren 'klart tilkendegav', at hun ville have en ordning uden undtagelser.

* Inger Støjberg løj for Folketinget.

Kommissionen vurderer, at Folketinget i en række tilfælde fik en urigtig eller vildledende beskrivelse af hændelsesforløbet. Det er sket under de stribevis af samråd, hun har været i og flere hundrede skriftlige besvarelser.

Inger Støjberg forsvarer sig med, at det ikke har været med vilje, hvis Folketinget har fået forkerte oplysninger.

Hun henviser til, at svarene også har været gennemgået af embedsmænd.

Kommissionen kritiserer også, at der har været tilbageholdt materiale fra Folketingets Ombudsmand.

* Hvor gamle var parrene?

Støjberg har sagt, at unge piger var i forhold med 'meget ældre' mænd. Hun kalder dem fortsat 'barnebrude'.

23 par blev adskilt, hvor størstedelen var nogenlunde alderssvarende. Men der var også enkelte par, hvor der var større forskel.

De yngste piger var 15 år, mens den ældste mand var 32 år. Den største aldersforskel var på 16 år, hvor parret havde et barn sammen.

Støjberg har selv nævnt et par på 16 år og 50 år, men det viste sig at være en fejlopgørelse og har aldrig eksisteret.

* Støjbergs forsvar blev forkastet.

Inger Støjberg har lagt afgørende vægt på et notat, som hun ellers ikke tidligere havde nævnt i de fire år, som sagen har kørt. Det beskrev kort, at der i helt særlige tilfælde kunne ske undtagelser for adskillelse af asylpar.

En række embedsmænd har dog affejet notatet, og det gjorde kommissionen også.

Det skyldes, at Støjberg godkendte notatet, inden pressemeddelelsen blev sendt ud. Dermed mistede det sin betydning på grund af Støjbergs 'meget klare tilkendegivelser' om adskillelse i pressemeddelelsen.

OVERBLIK: Vejen til en rigsretssag

Et flertal i Folketinget vil stemme for, at tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) bliver stillet for en rigsret, hvilket vil være den blot sjette i danmarkshistorien.

Rigsretten er en domstol, der dømmer i sager, hvor ministre eller tidligere ministre er anklaget for ulovlig embedsførelse. Det foregår som en almindelig straffesag.

Læs mere her:

* Ministre skal tjene folket og svare på en sand og fyldestgørende måde, hvilket kaldes ministeransvar. Ordet minister kommer af latin og betyder tjener.

* Det er op til et politisk flertal, om en politiker skal indbringes for en rigsretssag. Det kan ske, hvis vedkommende har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har handlet i strid med loven.

* Hvis der er mistanke om, at en minister har handlet i strid med loven, kan der nedsættes en undersøgelseskommission af et flertal i Folketinget.

* Når den har undersøgt sagen og skrevet en beretning, skal den behandles af Folketinget. Et udvalg i Folketinget behandler den og vurderer, om der er grundlag for at drage en minister til ansvar.

* Kommissioner ser typisk på hændelsesforløb og ikke skyldsspørgsmål. Folketinget kan derfor spørge uvildige, eksterne advokater til råds for at få en vurdering af sagen.

* Det er til sidst op til et almindeligt flertal i Folketinget, om rigsretten skal nedsættes.

* En rigsret kan bestå af op til 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal politisk valgte medlemmer, som Folketinget udpeger. De er med for at sikre, at den politiske sagkundskab også tæller med.

* Medlemmerne af rigsretten sidder i seks år. Hvis der ikke føres nogen sager, har de ingen aktiv rolle.

* Den tiltalte frifindes, hvis stemmerne står lige, når dommerne skal afgøre sagen.

* Efter loven om ministeransvarlighed kan rigsretten idømme en bøde, hæfte eller fængsel indtil to år.

* Siden oprindelsen i 1849 er det kun sket fem gange, at Folketinget har rejst tiltale mod en minister i form af en rigsretssag. Tre sager endte i frifindelse, en sag endte med én frifundet og én dømt, og den seneste sag endte med dom.

* Det var mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K). Han blev idømt fire måneders betinget fængsel med et års prøvetid i 1995 for at have hindret tamilske flygtninge i at få deres familier til Danmark.

* Dengang tog sagen over to år.

Kilde: Folketinget.

377 kommentarer
Vis kommentarer