Annonce:
Annonce:

Tirsdag træder nye barselsregler i kraft

Forældre til børn født fra tirsdag får 11 ugers øremærket barsel hver. Fagbevægelsen jubler

Det er muligt, at man fremover kan møde flere fædre på gåtur med en baby rundtomkring i Danmark. Nye barselsregler, der er trådt i kraft tirsdag, øremærker nemlig markant mere barsel til faren. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Det er muligt, at man fremover kan møde flere fædre på gåtur med en baby rundtomkring i Danmark. Nye barselsregler, der er trådt i kraft tirsdag, øremærker nemlig markant mere barsel til faren. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Tirsdag er nye regler for barselsorloven trådt i kraft, så fædre og mødre, der er lønmodtagere, fremover får 11 ugers øremærket barsel hver.

Dertil kommer 26 uger, der kan fordeles imellem dem.

Førhen havde fædrene 2 ugers øremærket barsel, mens mødrene havde 14.

Reglerne er et resultat af en politisk aftale, som et bredt flertal stemte igennem i marts. De kommer på baggrund af et EU-direktiv fra 2019, der pålægger alle medlemslande at øremærke mindst 9 ugers barsel til både mor og far.

Hos fagbevægelsen er der glæde at spore. Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, kalder det et vigtigt skridt for ligestillingen og for mødrenes muligheder på arbejdsmarkedet.

Annonce:

- I de sidste mange år har kvinderne holdt 90 procent af barslen, og jeg tror, at mange vil nikke genkendende til, at det er gået ud over løn og muligheder på arbejdsmarkedet.

- Omvendt er fædrene gået glip af muligheden for at få en mere ligeværdig forældrerolle fra start af, siger hun.

Lizette Risgaards håb er, at Danmark kan komme på niveau med lande som Sverige, Norge og især Island, der har haft stor succes med at få fædre til at tage mere barsel.

- Vi kan konstatere fra nabolandene, at øremærket barsel medfører en stor stigning i, hvor meget fædrene tager, siger hun.

Aftalen har dog også haft kritikere, blandt andre Liberal Alliance.

Partiets kritik er blandt andet gået på, at forældrene ikke skal pålægges at tage en vis mængde barsel, men at de tværtimod selv skal have lov at fordele det hele, som de ønsker.

For beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) handler reglerne om at sikre en tidlig tilknytning mellem barnet og begge forældre.

Annonce:

Det skrev han i en kommentar tilbage i marts, hvor de nye regler blev stemt igennem i Folketinget.

- Mænd vil blive tættere knyttet til barnet og får bedre mulighed for at opleve barnets første par år i den store nye verden. Kvinder kommer til at se en større ligestilling på arbejdsmarkedet.

- Og vigtigst af alt, så får børnene en større mulighed for at få en tæt tilknytning til både mor og far tidligt i deres liv, hed det.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: