Mindst 25.000 civile er de to sidste dage flygtet fra provinsen Idlib i den nordvestlige del af Syrien til Tyrkiet, fortæller flere tyrkiske medier søndag.
Det sker, på et tidspunkt hvor Syrien og Rusland har optrappet deres bombardementer i regionen.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, sagde torsdag, at der på det tidspunkt var 50.000 på flugt fra Idlib med kurs mod Tyrkiets grænse.
Fredag holdt mange biler i kø for at forlade den syriske by Maraat al Numan, der kontrolleres af oppositionen. Det oplyste lokale redningsfolk og beboere.
Det officielle tyrkiske nyhedsbureau Anadolu skriver søndag, at de 25.000, der nu er på flugt, ikke er de samme som de 50.000, Erdogan omtalte tidligere.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.