Annonce:
Annonce:

Topembedsmænd spøger i dramatiske hjemsendelser - men slipper selv

Statsministeriets Barbara Bertelsen og rigspolitichef Thorkild Fogde er foreløbig sluppet for en mink-hjemsendelse, men begge har de spillet nøgleroller i de senere års spektakulære hjemsendelser af andre topembedsmænd og offentligt ansatte

Mette Frederiksen afviste torsdag endnu en gang at sende Barbara Bertelsen hjem
Annonce:
Følg Politik

Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, og rigspolitichef Thorkild Fogde blev i juni genstand for en særdeles hård kritik af Minkkommissionen.

Men de to magtfulde embedsmænd er foreløbigt selv sluppet for en hjemsendelse, selv om der ifølge kommissionen er grundlag for at drage et ansvar mod de to samt en række andre embedsmænd.

Ikke desto mindre har både Barbara Bertelsen og Thorkild Fogde været involveret i flere af de senere års dramatiske hjemsendelser og forflyttelser af andre topembedsmænd og offentligt ansatte.

Det viser en gennemgang, Ekstra Bladet har foretaget.

Både i Tibet-sagen, FE-sagen og i hjemsendelsen af den tidligere chef i Bagmandspolitiet har enten Barbara Bertelsen eller Thorkild Fogde i mere eller mindre grad spillet en rolle, da ansatte blev sendt hjem.

Artiklen fortsættes under billedet ...

Rigspolitichef Thorkild Fogde var som øverste leder af Københavns Politi i 2015 med til at forflytte tre ansatte, da Tibet-sagen eksploderede. Syv år senere er den ene fortsat suspenderet, mens Fogde foreløbig går fri af en hjemsendelse i Mink-sagen. Foto: POLFOTO
Rigspolitichef Thorkild Fogde var som øverste leder af Københavns Politi i 2015 med til at forflytte tre ansatte, da Tibet-sagen eksploderede. Syv år senere er den ene fortsat suspenderet, mens Fogde foreløbig går fri af en hjemsendelse i Mink-sagen. Foto: POLFOTO

Annonce:

Flyttet, bortvist og trukket i løn på syvende år
Tilbage i efteråret 2015 var både Thorkild Fogde og Barbara Bertelsen centrale figurer, da Tibet-sagen var ved at eksplodere i hænderne på Københavns Politi.

Her var Thorkild Fogde politidirektør, mens Bertelsen var departementschef i Justitsministeriet.

Af Tibetkommissionens første beretning fra 2017 fremgår det, at Fogde og Bertelsen samt daværende rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg, var i tæt dialog, da det viste sig, at der hos Københavns Politi lå en ordre om, at anti-kinesiske demonstranter ikke måtte være synlige for den kinesiske præsident og hans kortege under et statsbesøg i 2012.

Barbara Bertelsen rykkede hurtigt, da man i september 2015 opdagede skandalen og bare en time efter, at ministeriet modtog dokumentet, hvor ordren fremgik, besluttede man at nedsætte en undersøgelseskommission.

Annonce:

Tre dage senere blev tre erfarne politifolk under Fogdes ledelse forflyttet til andre afdelinger. En af dem var indsatsleder Henrik Oryé, som blev flyttet, fordi han over politiets radiokommunikation havde givet ordre om, at betjente på gaden skulle fratage Tibet-demonstranternes flag.

Artiklen fortsættes under billedet ...

Sidenhen blev Henrik Oryé i 2018 suspenderet fra Københavns Politi, fordi der blev indledt en straffesag mod ham.

Den sag er dog langt fra afsluttet, og han er derfor fortsat bortvist og er siden 2018 blevet skåret en tredjedel i sin grundløn som følge af sagen.

Thorkild Fogde, der i dag er chef hos Rigspolitiet, ønsker ikke at svare på, hvilken rolle han spillede i forflyttelsen af Henrik Oryé.

'Da der er tale om konkrete personalesager, kan Rigspolitiet ikke udtale sig om disse,' lyder det fra Rigspolitiet.

Den gennedsatte Tibetkommission konkluderede tilbage i marts, at PET og Udenrigsministeriet i årevis har spillet nøgleroller i at imødekomme kinesiske krav under statsbesøg og presset Københavns Politi til at skærme demonstranter.

Annonce:

Hjemsendt og renset
I september 2019 var det hjemsendelsen af SØIK-chef, Morten Niels Jakobsen, der vakte stor opsigt.

I en kortfattet pressemeddelelse blev det meddelt, at chefen for Bagmandspolitiet på ubestemt tid var fritaget for tjeneste, men årsagen var ukendt.

Flere medier erfarede, at hjemsendelsen skyldtes en mistanke om, at Morten Niels Jakobsen havde overtrådt sin tavshedspligt ved at have drøftet hvidvask-sagen fra Danske Bank med en bekendt.

Men intet blev bekræftet, og efter knap fem måneders hjemsendelse og en politiefterforskning blev Morten Niels Jakobsen renset for enhver mistanke og kunne vende tilbage til Rigsadvokaten - dog i en ny rolle som statsadvokat.

Artiklen fortsættes under billedet ...

Morten Niels Jakobsen blev som SØIK-chef i 2019 under stor mystik hjemsendt og fritaget for tjeneste. Foto: Ritzau Scanpix
Morten Niels Jakobsen blev som SØIK-chef i 2019 under stor mystik hjemsendt og fritaget for tjeneste. Foto: Ritzau Scanpix

Den stilling forlod han efter få måneder, og nu er han departementschef i Fødevareministeriet.

Annonce:

I dag ønsker hverken Rigsadvokaten, Justitsministeriet, Morten Niels Jakobsen selv eller Statsministeriet at svare på, hvilken rolle, som toppen af Justitsministeriet og daværende departementschef, Barbara Bertelsen, spillede i sagen.

Dog er statsadvokaters ansættelser forankret i Justitsministeriet, oplyser Anklagemyndigheden, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger fik flere partier på Christiansborg dengang en fortrolig orientering om sagen af daværende justitsminister Nick Hækkerup. Desuden beskrev Berlingske, at Hækkerup havde mødtes med SØIK-chefen tre dage før fritagelsen.

Flere kilder med dyb indsigt i Justitsministeriets arbejdsgange og organisation betegner det derfor som helt utænkeligt, at Barbara Bertelsen som øverste embedsmand ikke var involveret i forløbet om Morten Niels Jakobsens hjemsendelse.

FE-sagen
Samme Barbara Bertelsen var også en central skikkelse, da chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, sammen med en række andre medarbejdere i august 2020 blev fritaget for tjeneste i en historisk sag, der siden har udviklet sig dramatisk.

Annonce:

Statsministeriet har tidligere oplyst, at Mette Frederiksen igennem længere tid var bekendt med den tilsynsundersøgelse af FE, som var forløberen til, at Findsen blev hjemsendt.

Artiklen fortsættes under billedet...

Lars Findsen blev i august 2020 hjemsendt fra FE og fritaget for tjeneste efter en tilsynssag, der siden har udviklet sig dramatisk. Foto: POLFOTO.
Lars Findsen blev i august 2020 hjemsendt fra FE og fritaget for tjeneste efter en tilsynssag, der siden har udviklet sig dramatisk. Foto: POLFOTO.

Ekstra Bladet erfarer ligesom Weekendavisen også tidligere har beskrevet, at Barbara Bertelsen sammen med Mette Frederiksen, Trine Bramsen og Forsvarsministeriets daværende departementschef var involveret i beslutningen om at hjemsende FE-ledelsen.

En beslutning, der blev truffet på et møde i august 2020, men som formelt blev effektueret af Forsvarsministeriet og tidligere minister Trine Bramsen.

Ekstra Bladet har rettet henvendelse til Statsministeriet for at spørge, hvilken rolle Barbara Bertelsen spillede, da Lars Findsen, blev fritaget for tjeneste, men Statsministeriet er ikke vendt tilbage.

Læs også: Portræt af Barbara Bertelsen - berømt, berygtet og brutal

Undren og kritik

Henover sommeren har adskillige eksperter i forvaltningsret samt politikere på Christiansborg undret sig over og kritiseret regeringen for ikke hjemsende de embedsmand, der i juni fik voldsom kritik af Mink-kommissionen.

- Når embedsmænd på det niveau får så omfattende en kritik eller mistanke rettet mod sig, er det altså ret upraktisk, at de går rundt på gangene, mens sagen er til behandling, for det er jo dem, der skal lægge linjen og sørge for, at alle andre overholder reglerne, sagde Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, til Politiken i midten af juli.

Torsdag deltog Mette Frederiksen i et lukket møde i Folketingets Granskningsudvalg om håndteringen, og forud for mødet luftede flere partier også deres kritik af forløbet.

- Det har Mette Frederiksen valgt at holde ud i strakt arm og sige, at hun ikke vil blande sig. Men det naturlige ville have været at tage et ansvar på sig og sige, at vi bliver nødt til at hjemsende de embedsmænd, som er udsat for den hårdeste kritik, indtil der ligger en afklaring, lød det fra De Konservatives Mai Mercado til Ritzau.

Også Liberal Alliances Ole Birk Olesen undrer sig.

- Der synes at være en meget forskelligartet praksis her, sagde han.

- Det er heller ikke sådan, en arbejdsgiver bør agere, heller ikke staten som arbejdsgiver. At der ikke er nogen praksis, man kan holde sig til som ansat, men at nogle ansatte tilsyneladende får meget længere snor end andre ansatte.

Efter mødet gentog statsminister Mette Frederiksen, at man fortsat afventer Medarbejder- og Kompetencestyrelsens vurdering af sagen, og man indtil videre ikke sender nogle af de kritiserede embedsmænd hjem.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: