Toppolitiker i fængsel: Bestak sine sexofre

Dennis Hastert var 'to hjerteanfald' fra Det Hvide Hus. Nu er den tidligere toppolitiker i fængsel i sag om overgreb på teenagedrenge

Dennis Hastert er blevet dømt for at betale bestikkelsespenge til et af sine sexofre. (Foto: AP)
Dennis Hastert er blevet dømt for at betale bestikkelsespenge til et af sine sexofre. (Foto: AP)

Som leder af USA's Kongres var Dennis Hastert, 74, en af de mest magtfulde mænd i landet og nummer tre i arvefølgen til præsidentembedet.

Nedturen var derfor total, da den tidligere republikanske toppolitiker, lænket til en rullestol, onsdag blev idømt fængsel i forbindelse med en sag om seksuelle overgreb på teenagedrenge.

Hastert er dermed en af de højest profilerede politiske ledere, som nogensinde er blevet sendt i fængsel i USA, skriver Associated Press.

- Din forbrydelse er svær at begribe, lød det fra dommer Thomas M. Durkin, der også stemplede Hastert som en 'serie-børnemisbruger'.

Forældelsesfrist

Men det er ikke overgrebene, der sender Hastert bag tremmer. Han er nemlig aldrig blevet sigtet for sexmisbrug på grund af forældelsesfristen, som gør, at han ikke kan retsforfølges.

Dennis Hastert, 74, ankommer til retten i Chicago, hvor han blev idømt 15 måneders fængsel. (Foto: AP)
Dennis Hastert, 74, ankommer til retten i Chicago, hvor han blev idømt 15 måneders fængsel. (Foto: AP)
 

Dennis Hastert skal derimod i fængsel, fordi han i en årrække brugte 1,7 millioner dollar – mere end 10 millioner kroner – på at bestikke et af hans unge ofre til tavshed.

Bestikkelsespengene blev aldrig rapporteret til skattevæsnet, og Dennis Hastert løj til FBI om transaktionerne. Det takserede dommeren til 15 måneders fængsel.

- Jeg er ked af, at jeg har såret og vildledt folk. Hvad jeg gjorde var forkert, og jeg fortryder det, siger den tidligere politiker i retssalen.

Havde oralsex

Sexmisbruget ligger flere årtier tilbage. I perioden 1965 til 1981 misbrugte Hastert mindst fire drenge i alderen 14 til 17 år, da han arbejdede som brydetræner på et gymnasium i Yorkville i staten Illinois.

Gymnasiet i Yorkville hvor sexmisbruget fandt sted. (Foto: AP)
Gymnasiet i Yorkville hvor sexmisbruget fandt sted. (Foto: AP)

Hastert (øverst tv.) ser på, mens der trænes i brydning i 1975. Ingen af personerne i billedet er blandt hans ofre. (Foto: AP)
Hastert (øverst tv.) ser på, mens der trænes i brydning i 1975. Ingen af personerne i billedet er blandt hans ofre. (Foto: AP)
 

Ifølge anklageskriftet bestod overgrebet ved, at Hastert gav drengene massage og 'forsætligt berørte lyske og genitalier på mindreårige eller havde oralsex med en mindreårig'.

Det syv sider lange anklageskrift peger på, at Hastert jævnligt mellem 2010 og 2014 skulle have hævet store pengebeløb fra sin konto for at købe tavshed.

'I løbet af møderne i 2010 accepterede Hastert at betale individ A 3,5 millioner dollars for at kompensere for og dække over sine tidligere ugerninger mod individ A', lød det i tiltalen.

Dennis Hastert var leder af Repræsentanternes Hus mellem 1999 og 2007 og var en tæt allieret til præsident George W. Bush.

Præsident George W. Bush med den daværende leder af kongressen, Dennis Hastert. (Foto: AP)
Præsident George W. Bush med den daværende leder af kongressen, Dennis Hastert. (Foto: AP)
 

1 af 2 Den skandaliserede tidligere toppolitiker ankommer til retten. (Foto: AP)
2 af 2 Dennis Hastert er blevet dømt for at betale bestikkelsespenge til et af sine sexofre. (Foto: AP)
6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere