Toppolitiker indrømmer: Jeg har taget kokain

Kokainmisbruget er ifølge den britiske minister Michael Gove sket ved flere lejligheder, men for mange år siden, fastholder han

Gove har tidligere meddelt, at han ønsker at være premierminister. Video: PA

Kampen om at overtage det mest magtfulde embede i Storbritannien er i fuld sving, efter Theresa May torsdag trådte tilbage som leder af Det Konservative Parti.

Det betyder, at der nu skal findes en ny formand, som samtidig også skal overtage tøjlerne fra May og sætte sig i stolen som premierminister i Downing Street 10.

Den nuværende minister for miljø, fødevarer og landbrug, Michael Gove, har i ugevis været udråbt som en af favoritterne til posten sammen med blandt andre den tidligere udenrigsminister Boris Johnson. Men premierministerdrømmen risikerer nu at udvikle sig til et mareridt.

Indrømmer brug af kokain
Den tidligere journalist Michael Gove indrømmer nemlig i et interview med Daily Mail, at han ved flere sociale sammenkomster tog kokain for 20 år siden, hvilket har fået den britiske presse i omdrejninger.

Den 51-årige politiker forsvarer sig og fortæller, at han ikke mener, at kokainmisbruget burde diskvalificerer ham fra jobbet som ny premierminister efter May.

- Jeg tog stoffer ved flere lejligheder for mere end 20 år siden, da jeg var en ung journalist. Det var en fejl. Når jeg ser tilbage på det, vil jeg ønske, at jeg ikke havde gjort det, siger ministeren. 

Indrømmelsen kommer umiddelbart før bogen 'Michael Gove: A Man in a Hurry (En mand på farten, red.)' udkommer i Storbritannien.

Heri kommer læseren bagom det brutale formandsopgør, som foregik i 2016, da den tidligere premierminister David Cameron trådte tilbage og overlod Theresa May ved roret. Dengang grillede flere 'tories' (medlemmer af de konservative, red.) Gove for svar om fortidens synder, da de skulle stemme for en ny leder.

På daværende tidspunkt slap oplysningerne om kokainsmisbruget dog aldrig ud til offentligheden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den kontroversielle EU-skeptiker Boris Johnson har også indrømmet, at han har taget stoffer tidligere i livet. Foto: Tim Ireland/AP
Den kontroversielle EU-skeptiker Boris Johnson har også indrømmet, at han har taget stoffer tidligere i livet. Foto: Tim Ireland/AP

Bogen er korrekt
Boris Johnson fik ved samme lejlighed også ørerne i maskinen, hvilket fik ham til at trække sig fra kapløbet mod May. Flere internationale medier, herunder BBC og New York Times, skriver, at bogen er sprængfyldt med saftige detaljer om det bitre opgør om magten i Det Konservative Parti.

- Bogen er korrekt. Jeg har taget stoffer. Det er noget, som jeg fortryder dybt. Stoffer ødelægger folks liv. De er farlige, og det var en fejl, siger Michael Gove om bogens indhold til Daily Mail.

- Der er selvfølgelig op til mine kollegaer i parlamentet og medlemmerne af Det Konservative Parti at beslutte, om jeg skal være deres nye leder. Jeg mener selv, at alle politikere havde et liv før politik, lyder det videre fra Michael Gove.

Boris Johnson, der af mange er udråbt som storfavorit til at afløse May, har allerede indrømmet, at han også har taget kokain. Det skete i forbindelse med hans valgkamp til borgmesterposten i London i 2008.

Desuden har en af de andre kandidater, Rory Stewart, også indrømmet, at han har røget opium på et tidspunkt. Dermed står Michael Gove ikke alene på den front, før de konservative i næste måned skal vælge en ny leder for partiet.

Theresa May vil forblive premierminister i Storbritannien, indtil hendes afløser er fundet.

Se også: Theresa May forlader partilederpost uden ceremonier

Se også: Theresa Mays afløser findes først sidst i juli

Se også: Trump: - Briternes hospitaler er på spil i handelsaftale

91 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere